DPU

Aarhus Universitets segl

Skal vi skærme børnene?

iPads, digitalkameraer og ny touch-teknologi rykker ind i skolen, ud i vuggestuens sandkasse og med børnehaven på tur. Er digitale medier nødvendige redskaber i det pædagogiske arbejde, eller er det bare hype? Bliver børn smartere af smart teknologi – eller dummere?

»Lise, Lise, jeg har nået level 15 i Angry Birds!« udbryder en pige i børnehaven til pædagogen Lise. Hun vil dele sin begejstring over, at hun er dygtig til at ramme smaskende grønne grise på det populære spil Angry Birds. Men begejstringen er ikke gengældt. »Øh, hvad er level 15?« spørger Lise.