DPU

Aarhus Universitets segl

Projekt Grupper – En undersøgelse af subjektiveringsmekanismer i gruppe- og projektarbejde på universitetsniveau

Ph.d.-forsvar ved cand.mag. Gerd Christensen.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 24. april 2013,  kl. 09:00 - 12:00

Sted

Lokale D174, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV


(Dørene lukkes præcist)

Bedømmelsesudvalg:

  • Lektor Jens Christian Nielsen (formand), Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
  • Professor Hanne Haavind, Psykologisk Institut, Universitetet i Oslo.
  • Lektor Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Forsvaret ledes på dansk af forskeruddannelsesprogramleder Jette Kofoed, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, bygning D, lokale 256, (sekretariatet).

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er vært ved en efterfølgende reception.

Resume:
Formålet med afhandling er at få et indblik i de konsekvenser, som gruppearbejdet kan have for studerende, der arbejder i projektgrupper i studiesammenhæng. Med en poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk optik gøres dette dels igennem en genealogi, hvor gruppearbejdet som element i projektpædagogikken følges tilbage over tid til den tidlige reformpædagogik, dels igennem en feltundersøgelse af gruppearbejdet i projektstudier på RUC og CBS.

Igennem den genealogiske undersøgelse er det blandt andet fundet, at gruppearbejdet altid har været en del af projektpædagogikken, men at de måder, hvorpå man har argumenteret for gruppen har ændret sig over tid. Endvidere er det fundet, at forhold af væsentlighed for gruppearbejdet, herunder spørgsmålet om lederskab, forsvinder ud af diskursen og gøres vanskeligt tematisérbare. Feltundersøgelsen giver et indblik i, hvordan de studerende forvalter institutionernes normer for gruppearbejde, og hvordan de tildeler sig selv og hinanden positioner inden for bestemte kategorier, herunder køn, med væsentlige konsekvenser for de individuelle læringsmuligheder. Her ses det endvidere, hvordan de forhold, der igennem genealogien blev fundet som tavstgjorte, stadig lever et effektfuldt liv i gruppearbejdet med væsentlig betydning for de individuelle subjektiverings- og læringsmuligheder.

Afhandlingen udlånes på AU Library, Campus Emdrup (DPB).