Planer og projekter forbudt
For frivillighedskoordinator Else Lindhardt er det største dilemma i det daglige arbejde, at hun skal lære de frivillige, at det kan være mere værd at lytte end at lægge planer for fremtiden for en alkoholiker, narkoman eller hjemløs.
Da du bad mig tænke over, hvilken ting på mit arbejde jeg er mest glad for, tænkte jeg med det samme på tekanden – og lakridsteen, som jeg holder meget af. Vi har altid kaffe og te på kanden i Nattjenesten. Vi tilbyder brugerne nogle måltider i løbet af natten. Vores brugere får jo ofte ikke ret mange ordentlige måltider. Men det vigtigste er, at kaffekopperne eller tekanden er en konkret ting, vi kan samles om.