Nyt forskningsprojekt skal belyse uventet succeshistorie i det danske uddannelsessystem
Andelen af minoritetsetniske unge danskere, der får en studentereksamen, og som starter på og færdiggør en videregående uddannelse, er støt stigende. Et nyt forskningsprojekt ved DPU, Aarhus Universitet skal undersøge, hvad der driver den positive udvikling i minoritetsunges uddannelsesmønster. Projektet har netop modtaget en bevilling på 6,2 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Fakta
Projektet ‘Educational Optimism. Aspirational Orientations and Mobility of Minority Ethnic Youth’ har modtaget 6.190.786 kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF-Forskningsprojekt 2)
Projektet starter 1. januar 2026 og afsluttes 30. juni 2029.
Projektleder er Laura Gilliam, der gennemfører projektet i samarbejde med en postdoc og en ph.d.-studerende.
Læs pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond:
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter
Kontakt
Laura Gilliam
T: 87 16 37 84
E: lagi@edu.au.dk

”En uventet succeshistorie i det danske uddannelsessystem”. Sådan betegner Laura Gilliam, lektor ved DPU, Aarhus Universitet det faktum, at den såkaldte uddannelsesmobilitet blandt minoritetsetniske unge danskere over de senere år er steget betydeligt.
Ikke blot påbegynder og fuldfører stadigt flere minoritetsetniske unge en gymnasieuddannelse. Antallet af efterkommere af såkaldte ’ikke-vestlige’ indvandrere, der har færdiggjort en videregående uddannelse, er også steget betydeligt de sidste 10-15 år. De nyeste tal viser, at der er sket en stigning fra 27% i 2013 til 50 % i 2023.
Laura Gilliam står i spidsen for det nye forskningsprojekt, der skal udforske den stigende uddannelsesmobilitet og orientering mod videregående uddannelse blandt minoritetsetniske unge:
”Udviklingen er iøjnefaldende – også af den grund, at andelen af minoritetsetniske unge der er i gang med en videregående uddannelse, overstiger deres andel af befolkningen. Det er interessant i lyset af, at man i uddannelsesforskningen og i den politiske debat længe har fokuseret på de minoritetsetniske unges problemer i skolen og på dem, som falder fra og ikke får en uddannelse. Udviklingen viser, at der er stærke ressourcer i denne gruppe, og at der måske er noget, der har ændret sig i institutionerne og generelt i samfundet,-" siger Laura Gilliam og tilføjer:
"I projektet vil vi derfor belyse, hvordan mange minoritetsetniske unge på trods af de udfordringer, de ofte står overfor, opnår deres uddannelsesmål, og skabe indsigt i de kulturelle og sociale ændringer, der har bidraget til stigningen i deres uddannelsesmobilitet."
Kollektive ressourcer støtter de unge
Projektet består af tre delprojekter, der undersøger minoritetsetniske unge i de sidste to år af hhv. folkeskolen, på to gymnasiale uddannelser og på to videregående uddannelser.
”Gennem etnografisk feltarbejde vil vi udforske, de unges uddannelsesambitioner og -mål, og hvordan deres bestræbelser på at nå disse ambitioner og mål erfares, forhandles, udfordres og realiseres i deres hverdag på uddannelserne,” siger Laura Gilliam.
Projektet stiller også skarpt på de kulturelle og sociale processer, som kan bidrage til at forklare den stigende uddannelsesmobilitet.
”Vi ser mange tegn på, at der på tværs af generationer af minoritetsetniske unge er udviklet kollektive ressourcer, der støtter deres bestræbelser på at opnå videregående uddannelse. Samtidig synes der også netop på grund af den voksende andel af minoritetsetniske unge at være sket gradvise ændringer i de danske uddannelsesinstitutioners praksisser og normer. Projektet vil undersøge begge dele og hvordan de spiller ind på den stigende uddannelsesmobilitet,” siger Laura Gilliam.