DPU

Aarhus Universitets segl

Ny post.doc ansat på Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Camilla Brørup Dyssegaard er fra den 7. marts ansat som post.doc på Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, hvor hun skal være faglig ansvarlig for en forskningskortlægning om inklusion.

Camilla Brørup Dyssegaard er læreruddannet fra 1994. Cand.pæd.psyk fra 2004, Ph.D fra 2009 og autoriseret psykolog i 2011. Hun har tidligere arbejdet som lærer, læsevejleder, AKT-lærer, leder af ressourcecenter, skolepsykolog og forskningsassistent.

Camilla Brørup Dyssegaards bog, som bygger på hendes Ph.d  projekt,  ”Inkluderende pædagogik – den svære vej fra idealer til praksis”, beskriver en værdibaseret fremgangsmåde til udvikling af skoler i praksis. Camilla ser på implikationer af inklusion i forhold til den detaljerede og praktiske udvikling af skolers strategier og praksis. Camillas Ph.d-projekt danner først og fremmest et inspirerende udgangspunkt for diskussion og samarbejde i forhold til etablering af fælles værdier og en inkluderende pædagogik. Det er disse kompetencer, der gør Camilla til en meget kompetent medarbejder i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Læs mere om Camilla Brørup Dyssegaards bog: ”Inkluderende pædagogik – den svære vej fra idealer til praksis”. Er udgivet på Dafolo i serien ”Viden om skolen”

Fakta om forskningskortlægningen
Forskningskortlægningen gennemføres af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, under Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og offentliggøres efter sommerferien. Dansk Clearinghouse har tilknyttet en forskergruppe af centrale forskere på området til kortlægningen bestående af Niels Egelund, Susan Tetler, Anders Holm, Bengt Persson og Nils Breilid.

Læs mere om det igangværende forskningsprojekt om inklusion

Kontakt
Camilla Brørup Dyssegaard, E-mail: cbd@dpu.dk