”Mine forskningsprojekter er kun blevet mere aktuelle med årene. Desværre!” siger Katja Brøgger, der er ny professor ved DPU, Aarhus Universitet i uddannelsespolitik og -styring på universitetsområdet.

Hvorfor desværre? Fordi de forandringer og pres på åbenhed og akademisk frihed i de europæiske landes uddannelsespolitik, hun har forsket i de seneste 10 år, er blevet forstærket gennem hele perioden som følge af den geopolitiske udvikling. Begivenheder som migrationskrisen i 2015, Brexit-afstemningen i 2016, Trump-regeringerne i USA i 2016-2020 og igen fra 2024, den årelange Orban-regering i Ungarn og spændingerne mellem Europa, USA, Rusland og Kina er eksempler på, hvordan de tektoniske plader i verden rykker sig – og det har store konsekvenser for uddannelsespolitikken og universiteterne, forklarer Katja Brøgger. 

”Vi ser i dag et stigende pres på den akademiske frihed og på den åbenhed, der har været central for universiteternes måde at skabe, udveksle og samarbejde om forskningsviden på. Vi ser, hvordan der i stigende grad bliver sat begrænsninger for internationalt samarbejde. De forskellige geopolitiske kriser og spændinger har sat sig i den måde, de europæiske lande bedriver uddannelsespolitik på og har dyb indvirkning på universiteterne,” siger Katja Brøgger. 

Som professor ved DPU, Aarhus Universitet skal hun fortsætte arbejdet med at analysere og forstå disse tendenser og deres konsekvenser for forskning og uddannelse i de europæiske lande. 

En anden tid

Da Katja Brøgger i 2015 forsvarede sin ph.d.-afhandling, var tiden præget af globalisering og internationalt samarbejde og af europæisk integration og harmonisering. Afhandlingen handler om de transnationale uddannelsesreformer i Bologna-processen, der blev indledt i 1999. Reformer, der skulle styrke det europæiske samarbejde ved skabe et fælles system for de videregående uddannelser i en lang række europæiske lande – eller ”hele den harmonisering af uddannelsessystemer i Europa, vi så på det tidspunkt,” som hun siger.

Men da hun i 2019 udgav bogen ’Governing Through Standards – The Faceless Masters of Higher Education: The Bologna Process, the EU and the Open Method of Coordination’, der bygger på hendes ph.d.-afhandling, var denne agenda allerede begyndt at ændre sig på tværs af europæiske lande.

”Op gennem 1990’erne og i begyndelsen af 2000-tallet troede vi jo, at vi stod i en ny verden efter den kolde krig, hvor åbenhed og internationalt samarbejde ville stå stærkt. Men den oprindelige ambition om at bruge samarbejde om uddannelse og forskning til at understøtte politisk og økonomisk integration i EU, til at smede noget af den europæiske identitet, blev langsomt undermineret af geopolitiske forandringer, herunder en begyndende nationalisering af uddannelsespolitikken i EU-medlemslandene. Den danske kandidatreform er et eksempel på en mere indadskuende og nationalt orienteret tilgang til universiteterne,” siger hun og tilføjer: 

”Det er tydeligt, at det ikke blot er små forskydninger, men mere grundlæggende forandringer af de videregående uddannelser og af uddannelsespolitikken, vi er vidne til i disse år. Fra EU’s side er der en bekymring og en stor interesse i at forsøge at forstå de geopolitiske og nationale strømninger, fordi de jo får den europæiske vision og det oprindelige integrationsprojekt til at erodere.” 

Sikkerhedsliggørelsen af viden koster på åbenheden

Presset på akademisk frihed og åbenhed kommer mange steder fra. Ifølge Katja Brøgger er vi vidner til en globalt udbredt kritik af universiteter for at bedrive identitetspolitik og aktivisme frem for videnskab. En kritik, der under betegnelser som fx antiwoke giver næring til politisk-ideologiske diskussioner af, hvilke forskningsmiljøer universiteter bør have og ikke bør have, og som føjer sig ind i aktuelle diskussioner om polarisering i vores samfund.

De geopolitiske spændinger i verden har også medført et større fokus på sikkerhedspolitik – og det har også konsekvenser for universiteterne. En af de problemstillinger, Katja Brøgger skal dykke ned i, handler om den aktuelle sikkerhedsliggørelse af viden – dvs. det forhold, at viden i dag er knyttet til spørgsmål om udenrigspolitik og sikkerhed, fordi skabelse og udveksling af og samarbejde om viden kan true vores sikkerhed. 

”De geopolitiske spændinger har konsekvenser for den måde, vi skaber, udveksler og samarbejder om viden på. Når man ikke uden videre kan samarbejde med russiske eller kinesiske forskere, eller når data først og fremmest er noget, der skal beskyttes, så de ikke bliver misbrugt, rammer det universiteternes traditionelle åbenhed i udvekslingen af viden. Det stiller os over for en række centrale dilemmaer. Når vi øger sikkerheden for at beskytte åbenheden, så laver vi også selv restriktioner på den åbenhed, vi prøver at beskytte,” siger hun.

Katja Brøgger skal i sin forskning undersøge de præmisser, vi lægger til grund for sikkerhedsliggørelsen, og bidrage til at finde løsninger på, hvordan vi kan leve med den i praksis.  

”Vi kan ikke nødvendigvis løse dilemmaerne, men må i en europæisk sammenhæng finde en måde at håndtere dem på, som mindst muligt kompromitterer den akademiske frihed og åbenheden på universiteterne, men samtidig anerkender, at vi lever under realpolitiske forhold, der har rykket sikkerhedshensyn i forgrunden,” siger Katja Brøgger.