Når børnelitteraturen skifter betydning
Hvilket syn på barndommen og børnelitteraturens betydning ligger bag danske fremstillinger af børnelitteraturens historie? Den danske børnelitteraturhistorieskrivnings udvikling er temaet for en ph.d.-afhandling fra Center for Børnelitteratur, der nu er udgivet som bog. I centerets nye årbog 'Nedslag i børnelitteraturforskningen' kan man desuden læse om litteraturhistorieskrivning for børn - og en række andre emner, der optager børnelitteraturforskningen i dag.
Det er tiende gang Center for Børnelitteratur ved DPU, Aarhus Universitet, udgiver sin årbog 'Nedslag i børnelitteraturforskningen'. Jubilæumsnummeret indeholder syv artikler om poesi for børn, den modernistiske billedbog, faglig formidling i børnelitteratur, børnelitteraturens betydning for børns digitale dannelse og andre emner og synsvinkler på børnelitteratur, der på forskellig vis præger børnelitteraturforskningen i dag.
Hvordan er børnelitteraturens historie blevet beskrevet, siden den første danske børnelitteraturhistorie udkom i 1942? I 'Dansk Børnelitteraturhistorieskrivning' tegner ph.d. Anette Øster det første forskningsbaserede billede af danske fremstillinger af børnelitteraturens historie. Hun påpeger, hvordan disse fremstillinger ikke "nøjes" med at forholde sig deskriptivt til børnelitteraturen og dens udvikling, men som regel har en normativ tilgang: Børnelitteraturhistoriske værker er et produkt af deres samtids pædagogiske forestillinger om barndommens betydning og børnelitteraturens rolle.
Anette Østers opfordring til kommende børnelitteraturhistorier er derfor også normativ: de bør eksplicitere, hvilket syn på barndom, litteratur og historie de bygger på.
Bogen er en revideret udgave af Anette Østers ph.d.-afhandling fra Center for Børnelitteratur.
'Nedslag i børnelitteraturforskningen 10' og 'Dansk Børnelitteraturhistorieskrivning' er udgivet af Roskilde Universitetsforlag.