Selvom danske skolebørn i dag godt ved, at mobning er uacceptabel, peger bl.a. nationale trivselsmålinger og de internationale TIMSS-undersøgelser på, at mobning udgør et stigende problem i børnenes skole- og hverdagsliv. Mobning dukker nemlig ikke kun op, når børn håner, bagtaler og udelukker hinanden direkte eller udsætter hinanden for andre former for chikane, som vi umiddelbart genkender som mobning.

Mobning dukker i dag også op i skjulte og indirekte former, og mange af mobningens nye ansigter går nemt under radaren. Det kan derfor være en vanskelig opgave for de voksne omkring børnene og for børnene selv at genkende og gribe ind over for mobning.

På initiativ af Mary Fonden har Dorte Marie Søndergaard, professor ved DPU, Aarhus Universitet og Frederikke Skaaning Knage, adjunkt ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, derfor undersøgt, hvordan mobning faktisk tager sig ud blandt børn i dag. 

Resultaterne præsenteres i forskningsrapporten ’Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn’.

”Der er hverken én entydig årsag til eller én entydig løsning på så sammensat og indviklet en social problemstilling som mobning. Hvis mobning skal forebygges og tæmmes, er man nødt til at forstå de processer, der er involveret, når mobning blusser op og hærger. At mobning som dybt skadeligt fænomen f.eks. kan udspringe af børns legitime forsøg på at bearbejde og håndtere en utryg og usikker verden. Det kræver stamina, integritet og indlevelse af de voksne at møde børn på konstruktive måder, både før og når det går galt, ” siger Dorte Marie Søndergaard.

På tværs af arenaer

Rapporten peger på, hvordan mobning kan opstå, når børn fx bearbejder en utryg og grænseløs verden gennem leg med grænseløshed, vold og aggression. Eller hvordan mobning kan være til stede indirekte, når børn tilsyneladende efter eget valg holder sig mest for sig selv. Det kan nemlig være et værn mod mere voldsomme former for eksklusion fra fællesskabet - eller tegn på, at fællesskabet måske er usundt. Og når mobbeofre eller mobbere i én skole skifter til en anden skole, har problemet ikke løst sig af sig selv, som vi måske geren vil tro – for mønstret lever videre på begge skoler.

Når mobning i dag har fået nye ansigter, handler det først og fremmest om de seneste 10-15 års markante forandringer i børns skole- og hverdagsliv. F.eks. peger undersøgelser igen og igen på stigende mistrivsel, ligesom digitale medier og de fællesskaber (og udelukkelser fra fællesskaber), der opstår omkring disse medier, fylder mere blandt børn og unge.

Børns hverdagsliv udspiller sig desuden på forskellige arenaer: i skolen, i familien og i fritidslivet. Rapporten analyserer, hvordan børns erfaringer og skift mellem de forskellige arenaer både kan puste til mobning og være med til at opbløde udstødelse. Forskerne pointerer, at mobning derfor kan dukke op og skal forstås på tværs af disse arenaer.

Nyt syn på mobning

Dorte Marie Søndergaard stod i 2007-2011 i spidsen for mobbeforskningsprojektet eXbus (exploring bullying in schools) ved DPU, Aarhus Universitet, der introducerede et grundlæggende nyt syn på mobning. At forebygge og bekæmpe mobning kræver, at vi forstår mobning som et socialt fænomen knyttet til børns stadige arbejde med at finde og forme fællesskaber – og ikke som et problem, der er knyttet til enkeltbørn og deres individuelle egenskaber.

Det er denne forståelse af mobning, der også ligger bag den nye rapport. Analyser og konklusioner i rapporten bygger på observationer blandt elever i 5. klasse på seks skoler over hele landet og i en række af børnenes fritidsaktiviteter samt interview med mere end 100 børn fra de samme skoler.