DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kompetenceløft til pædagoger og lærere baner vejen for bedre inklusion af flygtningebørn

Ny forskningsbaseret viden rettet mod praksis skal klæde pædagoger og lærere på til at inkludere flygtningebørn i dagtilbud og skole. Forskere fra fem europæiske universiteter står bag – heriblandt tre DPU-forskere. Udgangspunktet er blandt andet et nyt blik på inklusion, men også fokus på barnets muligheder frem for dets begrænsninger.

Foto: Colourbox.dk

Et nyt europæisk forskningsprojekt ruster lærere og pædagoger til at skabe bedre inklusion af flygtningebørn i dagtilbud og skoler.

”Der er brug for et omfattende kompetenceløft, som med den stigende flygtningestrøm fra Ukraine – heriblandt mange børn – er blevet meget presserende.”

Sådan lyder det fra professor Fabio Dovigo fra DPU, Aarhus Universitet. Sammen med lektor Iram Khawaja og professor Venka Simovska fra DPU, Aarhus Universitet samt Susanne Bregnbæk fra Københavns Professionsskole, står han bag det danske bidrag til ITIRE-projektet (Improving Teaching to Improve Refugee Education).

Det er et trans-europæisk Erasmus-projekt mellem fem europæiske partnerlande: Danmark, Norge, Østrig, Island og Storbritannien. Projektet har fokus på at indsamle og dele viden om flygtningebørns inklusion i skole og dagtilbud samt at udvikle undervisningstilbud til blandt andet lærere og pædagoger, der arbejder med inklusion af flygtningebørn.

Opmærksomhedspunkter frem for opskrift

Nu er projektet ved sin afslutning, og forskerne er klar med praksisrettet viden, som de præsenterer på et webinar d. 10. juni 2022. Der er ikke tale om en præcis opskrift for kompetenceløft af lærere og pædagoger, understreger forskerne. Men derimod en opfordring til at rette opmærksomheden i en særlig retning samt give plads til refleksion over egen praksis.

”Vi kommer ikke bare med en opskrift, men derimod nogle opmærksomhedspunkter, som pædagoger og lærere kan tage med ind i deres praksis og bruge, så det giver mening i deres hverdag, og som pædagog- og lærerstuderende kan arbejde med på studiet og i deres praktik – og selvfølgelig i deres fremtidige praksis,” siger Fabio Dovigo.

Opmærksomhedspunkterne går fx på at etablere en pædagogisk balance mellem på den ene side at have fokus på flygtningebørns potentielt voldsomme og traumatiske oplevelser, og på den anden side have øje for deres resiliens og ressourcer i form af sproglige, kulturelle og religiøse værdier og traditioner, forklarer Iram Khawaja og tilføjer:

”Det handler også om at være opmærksom på de samfundsmæssige og strukturelle betingelser, som flygtningefamilierne lever under, og som peger på en tilværelse, som ofte er præget af usikkerhed, lavere socio-økonomiske vilkår og oplevet diskrimination. ”

Selvevaluering gør opmærksom på ’huller’

Forskerne har også udviklet et selvevalueringsværktøj, som kun er til internt brug i de enkelte institutioner, og som består af nogle spørgsmål til praktikerne, der går på, hvordan de arbejder med inklusion af flygtningebørnene. På den måde kan de selv følge med i, hvordan det går med fx forældresamarbejdet eller måden, de arbejder med flygtningebørnenes læring eller sprogudvikling på.

”Det skal hjælpe lederne af de enkelte institutioner til at blive opmærksomme på, hvor der er ’huller’ i inklusionsarbejdet. Man kan se det som et termometer, der tager temperaturen på inklusionsarbejdet, og som kun skal bruges internt til selvevaluering og refleksion,” forklarer Fabio Dovigo.

Børn er resiliente

Iram Khawaja gør opmærksom på, at det på sigt er en anderledes inklusionsopgave end den, de fleste lærere og pædagoger kender og udfordres af i forhold til inklusion af børn med forskellige typer af diagnoser. For flygtningebørnene er en af de største udfordringer sproget. Men når det er nogenlunde på plads, så handler det om at skabe pædagogiske rammer, hvor det er muligt for dem at blive del af de etablerede fællesskaber i skolen, fortæller hun:

”Børn er resiliente. Flygtningebørn forbliver ikke inklusionsbørn. De har ikke en diagnose for livet, men falder oftest naturligt til i fællesskabet efter noget tid. Sprog kan være en barriere, men mest i skolen. I vuggestue og i børnehave arbejder pædagogerne med at udvikle alle børns sprog, så dér er der et naturligt fokus på sprog.”

Nyt blik på inklusion

Når forskerne taler om inklusion, så gør de det inden for en ny forståelsesramme: Det er ikke det enkelte barn, der skal inkluderes i fællesskabet, men alle børn, der skal tilpasse sig fællesskabet. Fabio Dovigo uddyber:

”De her børn er særlige, og vi har brug for en særlig intervention – det fornægter vi ikke. Men arbejdet med dem er ikke meget anderledes end måden, vi arbejder med andre børn, der har brug for ekstra omsorg. Faktisk har de allerfleste børn brug for at være i et trygt og forudsigeligt miljø,” siger han og understreger, at de som forskere har et holistisk, men også optimistisk blik på alle børn – og dermed også på flygtningebørn:

”Vi tager højde for, hvad barnet har med i bagagen, samt den kontekst det indgår i –  men også hvad dets muligheder er i den specifikke kontekst. Det er den tilgang, vi håber at give videre til de praktikere, vi arbejder med, og som står med udfordringerne til dagligt.”

Forskerne er derfor også meget opmærksomme på ikke at gøre børnene til ofre for deres traumer. Også her arbejder de med børnenes mulighedsrum frem for deres begrænsninger:

”De skal ikke fastholdes i udsatte positioner,” understreger Iram Khawaja og uddyber:

”Vi skal ikke alene fokusere på flygtningebørnenes traumer – men også på, hvad deres muligheder er. Og på hvordan vi kan skabe inkluderende fællesskaber, der støtter dem bedst muligt. ”

Webinar

Deltag i ITIRE international webinar d. 10. juni 2022 - et online seminar henvendt til forskere og praktikere, der arbejder med inklusion af flygtningebørn i skoler og dagtilbud.

Læs mere om ITIRE-projektet

Opmærksomhedspunkter for praktikere, der arbejder med inklusion af flygtningebørn:

  • Ret fokus på flygtningebørnenes muligheder, ikke kun deres traumer.
  • Tag højde for, hvad barnet har med i bagagen samt den kontekst, det indgår i, men vær mindst lige så opmærksom på, hvad dets muligheder er i den specifikke kontekst.
  • Vær opmærksom på de samfundsmæssige og strukturelle betingelser, som flygtningefamilierne lever under.

Kontakt

Iram Khawaja
Mail: irkh@edu.au.dk 
Tlf:  93 52 25 63