Se indlæg fra konferencen

”Jeg hørte en sød historie om en 15-årig pige, der spurgte sine forældre: Hvordan kom I på internettet, før der var computere?” Det fortalte den anerkendte tyske læringsteoretiker Thomas Ziehe, da han stod på talerstolen til konferencen Transformativ læring og identitet d. 28. januar 2013 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Her fortalte Thomas Ziehe om unges selv-verden og om den ny samfundskultur, han ser konturerne af.

”Selv-verdenen er det selvfølgelige omdrejningspunkt for de unges orientering.Det oftest stillede spørgsmål til lærere i dag er: ’Hvad har det med os at gøre?’ Det er et legitimt spørgsmål, men det er ikke det eneste kriterium for viden. Der er en masse spændende viden, der ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre. Det er lidt ligesom at trykke på ”like”-knappen – og så bruge den hele tiden,” sagde Thomas Ziehe og henviste til sociale medier som Facebook, hvor brugerne ”liker” hinandens kommentarer, billeder mv.

Unges selv-verden varsler, ifølge Thomas Ziehe, en ny samfundskultur, hvor unge ikke er imod traditioner; de er uden traditioner. Og de lever i en verden, hvor de tager afsæt i egne erfaringer. Som når en ung fyr i en tv-quiz bliver spurgt om, hvornår den tyske D-Mark blev indført, og han svarer: ”Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg var ikke født dengang!” Eller når en pige i 10. klasse får kritik af sin lærer for sin skriftlighed og siger til læreren: “Ved du hvad? Stavning er en meget personlig ting”. Thomas Ziehes mange eksempler på unges selvverden fik en fyldt sal til at grine.

Konferencen trak 400 deltagere fra hele landet til Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. På konferenceprogrammet var også den svejtsisk-amerikanske forfatter Etienne Wenger, som står bag de banebrydende bøger ’Situeret læring’ og ’Praksisfællesskaber’, og arrangøren af konferencen, Knud Illeris, der er professor emeritus fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og aktuel med den nye bog ’Transformativ læring og identitet’.

Knud Illeris definerer transformativ læring som ”al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet”. På konferencen forklarede han, hvorfor transformativ læring er blevet et vigtigt begreb for uddannelsessystemet.

”Samfundsforholdene er blevet så komplicerede og bevæger sig så hurtigt, at det kræver transformativ læring. Den flydende modernitet og kravene om fleksiblitet gør, at vi i højere grad får brug for at engagere os i transformativ læring,” sagde Knud Illeris.

For at illustrere sin pointe henviste han til, at mange organisationer er i konstant forandring, for eksempel Institut for Uddannelse og Pædagogik, der har været gennem flere fusioner, siden Danmarks Pædagogiske Universitet blev etableret i 2000.

”Vi sidder i festsalen i en institution, der er blevet gennemomorganiseret tre gange i det sidste 12-13 år. Sådan er det også for mange af jer, der kommer fra professionshøjskoler, men også jer fra det private vil genkende kravene til forandring,” sagde Knud Illeris.

Da Etienne Wenger kom på talerstolen, var emnet også læring i en foranderlig verden, men han præsenterede en videreudvikling af sin anerkendte teori om praksisfællesskaber. For eksempel ser han i stigende grad praksisfællesskaber som komplekse systemer, hvilket hænger sammen med, at kompleksiteten tager til i styrke.

”Hvis du boede i en lille by i Danmark for 500 år siden, ville du leve i et enkelt fællesskab. I dag bliver du konfronteret med et enormt antal af fællesskaber,” sagde Etienne Wenger.

I konferencen var den røde tråd begrebet identitet, og Etienne Wenger spår, at identitet bliver det måske vigtigste begreb for læring i en foranderlig tid:

”’’Hvem jeg er’ – det bliver det centrale læringsspørgsmål i det 21. århundrede,” sagde Etienne Wenger.