Ønsket om at indgå i et fællesskab, spændingen ved vold og tiltrækningen ved pengene og rusen forbundet med narko går igen, når nuværende og tidligere gadekriminelle og bandemedlemmer fortæller, hvad der tiltrækker dem ved miljøet. 

Og det er de samme faktorer, de henviser til som årsag til deres ønsker om at forlade det kriminelle miljø igen: Fællesskab og tilhørsforhold, som fører til rivalisering og trusler – og som man stadig føler sig ensom i. Volden, der bliver uudholdelig – og som også kan ramme en selv og ens venner og familie. Og de hurtige penge og rusen ved salg og brug af narko – som også kan føre til alvorlige helbredsproblemer og tab af værdighed og respekt. 

Det viser ny forskning, som professor Sébastien Tutenges fra DPU, Aarhus Universitet har været med til at udføre. Resultaterne er netop publiceret i British Journal of Criminology.

”Vores resultater viser, at mennesker ikke altid bare vil deres eget bedste. Vi tiltrækkes også af det, der ødelægger os. Det her handler selvfølgelig om bande- og gadekriminalitet, men det viser også hen mod noget essentielt omkring det at være menneske – og måske især det at være et ungt menneske: At man ikke er en rationel aktør rettet mod at maksimere egne situationer, men at vi er komplekse, selvmodsigende væsner, som er bygget til at blive presset og skulle kæmpe for vores overlevelse. Og det kan indebære for nogle af de her unge særligt mænd, at de bliver tiltrukket af nogle ting, som faktisk kan undergrave dem selv,” siger Sébastien Tutenges. 

Interviews med gadekriminelle i Sverige, Norge og Danmark

Studiet er baseret på etnografiske data fra Sverige, Norge og Danmark, hvor forskerne i tre studier dels har observeret, dels har interviewet sammenlagt 77 personer involveret i narkohandel og anden gadekriminalitet. Målet var at belyse og forstå, hvorfor og hvordan nogen starter i og senere træder ud af gadekriminalitet – set fra de involveredes synspunkt. De fleste var unge mænd i 20-erne, der enten var eller havde været involveret i gadekriminalitet så som narkohandel, røverier og skyderier. 

Oprindeligt var forskernes plan at analysere data og identificere de vigtigste faktorer, der fik kriminelle til at ønske sig væk fra miljøet. Her stod tre ting hurtigt frem:

• Fællesskab, som blev beskrevet som ustabilt og forræderisk
• Vold som gennemsyrer dagligdagen
• Narkotika, fordi det kan koste værdighed, mandighed og selvkontrol

Men forskerne så samtidig, at mange af deltagerne i undersøgelserne nød det levende fællesskab på gaden, spændingen ved volden og rusen fra stofferne. 

Paradoks: Tiltrækning og afsky på samme tid

Med inspiration fra den franske filosof George Batailles arbejde kalder forskerne dette for The Street Crime Paradox (Gadekriminalitetens paradoks): At de faktorer der bringer en ind i kriminalitet også er dem, der presser en ud – altså en paradoksal dynamik, der blandt andet udfordrer en måde at tænke indenfor kriminologien, hvor man ser på disse faktorer som to separate grupper:

• Faktorer, der fører ind i kriminalitet, kan fx være fattigdom, misbrug i barndommen, marginalisering.
• Faktorer, der fører ud igen, kan fx være ægteskab, et arbejde osv.

”Den adskillelse giver ikke helt mening, når man går i dybden med de gadekriminelles oplevelser. Det, de udtrykker er, at der er meget mere ambivalens og modsatrettede kræfter på spil, og det har jo betydning i forhold til arbejde med forebyggelse,” siger Sébastian Tutenges.

Data i undersøgelsen tyder altså på, at man ikke kan betragte de faktorer, der virker tiltrækkende og dem, der virker frastødende som forskellige ting, der udelukker hinanden eller er fremtrædende på forskellige tidspunkter i forløbet. I stedet peger det på en både-og-tilgang, hvor tiltrækning og afsky i forhold til eksempelvis vold kan være til stede samtidig.    

Det destruktive er en del af et ungdomsliv og kan ikke viskes ud

Ifølge Sébastien Tutenges giver denne viden grund til at se på forebyggelse på en ny måde.

”Målet med forebyggelse og hjælp til at komme ud af gadekriminalitet skal ikke være at give dem et trygt pusse-nusseliv foran en computer, men give dem nogle muligheder for at folde deres vilde energier ud på en måde, der ikke er decideret skadeligt for dem selv eller for samfundet. Det kan være via musik eller sport eller andet, der har noget kant. Når man arbejder med de her unge, må man have for øje, at det destruktive er en del af ungdomsliv og ungdomskulturen og ikke noget, man kan viske ud”, siger han.