(The doors closes exactly)

Assessment committee

• Professor Heila Lotz-Sisitka, Department of Education, Rhodes University, South Africa
• Associate Professor Ruth Jane Prince, Department of Community Medicine, Oslo University
• Professor with special responsibilities (MSO), Jeppe Læssøe (chairman), Danish School of Education, Aarhus University

Main supervisor

• Professor (MSO) Monica Carlsson, Danish School of Education, Aarhus University

Co-supervisor

• Associate Professor Karen Valentin, Danish School of Education, Aarhus University

The defence will be conducted in English by Associate Professor, Laura Gilliam, Danish School of Education, Aarhus University.

The dissertation is available for reading at the Danish School of Education, Tuborgvej 164, building D, room 329, administration.

Danish School of Education will host a reception afterwards. Participation is free, but for practical reasons please register for PhD defense here.

Resume:
I globale politikker om uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) beskrives unge som nutidige og fremtidige ofre for ældre generationers ikke-bæredygtige valg, men også som potentielle forandringsagenter. Denne afhandling er baseret på den antagelse at en nuanceret forståelse af unges miljømæssige handlekraft (agency) og deres uddannelseserfaringer vil kunne kvalificere uddannelsesmæssige interventioner og bibringe en forståelse af, hvordan unge former eller forsøger at forme fremtiden.

I afhandlingen udforskes relationerne mellem unges miljømæssige handlekraft og deres uddannelseserfaringer i en kontekst, hvor både det sociale og fysiske miljø og folks levevilkår er under pres og i forandring. Det empiriske grundlag for analysen er et etnografisk feltarbejde i Laikipia North i det nordlige Kenya, hvor pastorale livsformer under pres på grund af klimaforandringer og pres på jordudnyttelsen, og hvor et stigende uddannelsesniveau skaber nye økonomiske handlinger, behov og forventninger i befolkningen. Mange af unge i området kæmper med at overleve som pastoralister, og gennem deres skolegang har de opbygget forventninger til en anden slags liv end det deres forældre og forfædre har levet. Med begrebet ’hustling’ forklarer de unge, at deres levebrød er baseret på improvisatoriske forsøg på at tjene penge, ofte med udgangspunkt i miljømæssige ressourcer. En niche for de unge ’hustlers’ udgøres af en økonomi baseret på salg af sand til byggeindustrien i det centrale Kenya.

Det emiske begreb ’hustling’ danner udgangspunkt for en empirisk og analytisk udforskning af hvordan unge bringer miljømæssig viden i spil i deres engagementer i sandudvinding. Med inspiration fra fænomenologisk antropologi og antropologiske globaliseringsstudier søger udforskningen at indfange unges handlekraft i krydsfeltet mellem økonomiske, miljømæssige og sociale dagsordener og kaste lys på hvordan unges handlinger trækker på globale eller rejsende vidensformer. Analysen peger på at unge ’hustler’ eller manøvrerer på forskellig vis, afhængigt af deres uddannelsesmæssige erfaringer og positioner. ’Hustling’ understreger de tvetydigheder og den ambivalens som indgår i unges relationer til de sociale og materielle omgivelser og som både forstærkes og skjules i uddannelsesinterventioner. ’Hustling’ peger desuden på en generel følelse af usikkerhed som karakteriser unges tidsoplevelser i det nordlige Kenya. Ved at fremhæve tvetydighed og usikkerhed som centrale aspekter af unges miljømæssige handlekraft udfordrer analysen af unges ’hustling’ politiske tilgange til bæredygtig omstilling som oftest baseres på en fast tillid til rationel refleksion og på lineære opfattelser af transition.