Forsker: Generativ AI kan styrke elevers læsning og skrivning – men de skal undervises i det

Der er blevet flere af de allersvageste læsere, kan man se af den nye PISA-rapport. Og de nærmere analyser viser, at de svageste læsere i højere grad end stærke læsere bruger generativ AI til at skrive og læse for sig.

”Det er klart et problem, hvis elever bare udliciterer lektierne til generativ AI, for eksempel hvis de i forvejen er udfordret fagligt. Derfor er der brug for at finde ud af, hvordan AI kan bruges klogt i skolen og i et fag som dansk, der underviser i tekster, skrivning og læsning,” siger lektor Kristine Kabel, DPU, Aarhus Universitet.

Hun står i spidsen for forskningsprojektet Hybride tekstpraksisser i danskfaget, der undersøger, hvad der sker, når 8. klasseelever skriver i samarbejde med chatbots. Hybrid, fordi GenAI forbinder skrivning og læsning endnu mere, end det er i forvejen, forklarer hun.

Indsigterne fra PISA flugter med helt ny forskning fra England og Norge, der viser, at tre ud af fem unge i alderen 13-18 år bruger chatbots i forbindelse med skolearbejde ugentligt. Derfor er det vigtigt, at generativ AI ikke bliver tabu, men i stedet bliver taget med ind i undervisningen mener Kristine Kabel. Også, når det gælder om at udvikle sin egen skrivning. 

”Du skriver, når du prompter, og så får du en tekst, du skal læse og forholde dig til, hvis du skal integrere den i din egen tekst. Vi er optaget af, hvad det betyder for det at skrive. Forandrer det fænomenet skrivning? Og hvad betyder det for elevernes oplevelse af ejerskab og udvikling af deres stemme – altså: Kan de skrive det, de ønsker at sige med deres tekst og i en stil, der er deres?” spørger hun.

Formålet med projektet Hybride tekstpraksisser i danskfaget er at skabe ny viden til brug for udvikling af danskundervisning i samarbejde med chatbots. For teknologien alene gør jo ikke eleverne bedre til at skrive: 

”Det styrker jo ikke skriveudviklingen, hvis man bare får en chatbot til at skrive sin tekst og så afleverer den. Man skal lære at prompte. Man skal lære at forholde sig kritisk til de bud, man får fra chatbotten, og man skal også lære at integrere det i sin egen tekst. Og det kræver, at eleverne får støtte til det af læreren,” siger hun.

I dag bruger eleverne AI i smug og går glip af læring

Den engelske organisation National Literacy Trust har siden 2023 hvert år indsamlet data om børn og unges brug af AI i en Annual Literacy Survey.
I de svar, der er indsamlet i 2026, ses det markant stigning fra 2025. I 2026 svarer fire ud af fem (79%) af unge i alderen 13-18 år, at de har brugt generativ AI det seneste år. Det tal var 66,5 sidste år. Tre ud af fem (59,5%) svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen – mod 45,6% sidste år. 

”Det både de engelske data og andre undersøgelser også viser er, at i 7.-9. klasse kopierer eleverne i større stil direkte over. De ældre bruger mindre copy-paste, men det er jo ikke sikkert, at det bliver ved med at være sådan. For dem, der går i gymnasiet nu, var jo nået længere i deres læse-skrive-udvikling, før de begyndte at bruge AI. Hvis dem, der går i 7. i dag, ukritisk bruger chatbots og ikke får undervisning i det, så udvikler de ikke deres læsning og skrivning godt nok til at kunne gøre andet på et tidspunkt – i hvert fald ikke dem alle sammen,” siger hun.

Kristine Kabel mener ikke, det er en farbar vej at fokusere på at forbyde generativ AI. Og selv om hun anerkender, at elevernes brug af AI kan være problematisk, er det ikke så meget omfanget som det, at det sker uden hjælp fra lærerne, der kan bekymre hende: 

”De bruger det i smug. Det er lidt flovt. Det er uklart, hvornår det er snyd, og hvad der kan være acceptable eller relevante måder at arbejde med AI”.

Det nye forskningsprojekt bygger blandt andet på videre på mindre studier, der tyder på, at et samarbejde med GenAI – når brugt aktivt i undervisningen – kan være med til at styrke elevernes skrivning. Blandt andet viser nogle studier, at elever kan blive mere bevidste om deres egen måde at skrive på, når de sammenligner deres egne formuleringer med forslag fra en chatbot, påpeger Kristine Kabel.

”Nogle studier viser, at det kan være med til at udvikle stemme, fordi man skal forholde sig til de tekststykker, man får. Hvis man gør det reflekteret, kan man få en større bevidsthed om sin egen skrivning”.

Men effekten afhænger af, hvordan eleverne arbejder med teknologien.

”Det negative er jo, at det også kan gå den modsatte vej, fordi du kan lave copy-paste og ikke forholde dig kritisk reflekteret til det,” siger hun.

Første observationer af undervisning med kritisk refleksion i fællesskab

Noget af det, forskerne i det nye projekt allerede har observeret i klasserne, er undervisning, hvor læreren eksperimenterer med den nye teknologi sammen med eleverne. Hvor de arbejder med fællesskrivning, kigger på svarene fra SkoleGPT sammen og spørger ind til, om det er godt nok, om eleverne vil bruge det eller ej og i det hele taget arbejder med at forholde sig kritisk til den genererede tekst.

”Vi har også set, at det er vigtigt, at eleverne på forhånd gør sig klart, hvad de vil med deres tekst, før de går i gang med at skrive og prompte. Ikke overraskende ser det ud til, at der kan være brug for et lille forarbejde for at kunne forholde sig kritisk til de forslag, man får. Det kræver, at man ved, hvad man vil, og så kan nogle elever jo vurdere, at de ikke vil bruge AI-teksten, men de får nogle idéer til ændringer ud fra forslagene,” fortæller Kristine Kabel. 

Det er ikke kun de dygtigste elever, der ser ud til at have gavn og opnå læring af, at Generativ AI tages med som samarbejdspartner i danskundervisningen, når den er baseret på fællesdrøftelser og et mix med aktiviteter uden teknologi, før AI inddrages. Også selv om der er nogen, der har svært ved at komme videre, fordi de synes, den tekst, en chatbot foreslår er god: 

”De kan godt se, at der er et problem, men de ved ikke, hvad de skal gøre, for det er jo skrevet virkelig godt. Og så er de ikke så stolte af det. Det vil helt klart udfordre følelsen af ejerskab hos nogen elever, hvis de ikke formår at integrere det i en tekst, de selv føler ejerskab til. Men det problem ville eleverne jo også have, hvis de bare sad med blyant og papir. En pointe kan være, at de allersvageste faktisk får hjælp af at samarbejde med GenAI, for ellers ville de ikke vide, hvordan de kom videre. Så det at få nogle idéer, det kan de bruge til at komme lidt i gang,” siger Kristine Kabel. 

Ny viden skal hjælpe lærerne

Forskningsprojektet Hybride tekstpraksisser i danskfaget løber over fire år. Det er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og er et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, VIA University College og Københavns Universitet, samt CFU i København og Aarhus, så den ny viden hurtigt kan omsættes til undervisningspraksis.

Ifølge Kristine Kabel er behovet akut. Og hun håber, projektet kan bidrage med mere viden om ejerskab, stemme og hvordan skrivning og læsning foregår disse år, og til en mere nuanceret debat om generativ AI i skolen: 

”Eleverne bruger GenAI til at lave lektier, og lærerne er usikre på, hvordan de skal gribe det an i skolen og efterspørger mere viden. Det er et problem, og derfor er man også nødt til at vide noget om, hvordan man kan undervise med GenAI, så skolen støtter unge bedst muligt til at deltage reflekteret i det tekstbaserede, demokratiske samfund, vi har. For naturligvis er det vigtigt at undgå, at eleverne snyder – men at sige, at man bare skal forbyde det, det er jo ikke en løsning,” siger hun.