Første hold kandidater med PPR-specialisering er færdiguddannet

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at se tingene på en anden måde. Jeg har fået nogle værktøjer og viden om, hvordan man kan få andre vinkler på en situation: Hvordan kan man ellers se det, hvad kan vi ellers gøre ved det, er der andre måder, det kan være et problem på og det kan løses på? Og det håber jeg selvfølgelig smitter af på eleverne, så de oplever, at der kommer et andet blik”. 

Sådan siger Martin Aakjær de Wolff, nyslået kandidat i Pædagogisk Psykologi PPR-linjen og en af cirka 25 kandidater fra det første hold, der indtil videre har afsluttet PPR-specialiseringen ved DPU, Aarhus Universitet.

Han er uddannet lærer og arbejdede i fem år som efterskolelærer, før han søgte ind på kandidatuddannelsen. I arbejdet som lærer havde han flere gange stået i situationer med elever, der mistrivedes, fællesskaber, der ikke fungerede, eller samarbejder, hvor han oplevede at mangle faglige begreber og pædagogiske greb. Derfor så han PPR-linjen som en mulighed for at få mere teoretisk viden om de problematikker, han allerede kendte fra praksis. 

“Det var det her med at få lidt mere faglig ballast. Nu har man prøvet at være ude i praksis og stå i en masse situationer, og så så jeg den her linje og tænkte, at det lød virkelig interessant: En mulighed for at få et akademisk løft ind i nogle af de problematikker, man har stået i,” fortæller han.

En interesse og et udgangspunkt, der var fælles for de studerende, der startede på linjen i efteråret 2026, fortæller lektor Dorte Kousholt, DPU, Aarhus Universitet:

“De studerende har været supermotiverede fra start. De kom med deres erfaringer fra hvad de synes, har været svært i folkeskolen, og de ville ud og gøre en forskel”. Hun er sammen med adjunkt Charlotte Dyreborg Madsen koordinator for uddannelsen. 

Fra én løsning til flere perspektiver

PPR-linjen blev oprettet som svar på et behov for at kunne ansætte flere medarbejdere i PPR med lærerbaggrund og med kompetencer til at bygge bro mellem skoler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Den forskningsbaserede undervisning er i høj grad bygget op om cases og workshops og struktureret om de problemstillinger, som forskningen viser, er relevante i PPR-arbejdet: Temaer som tværprofessionelt samarbejde, vejledning tæt på praksis, faciliterende og superviserende processer, forældresamarbejde og det med at se ting fra forskellige vinkler; perspektivskifte og komplekse problemforståelser – alt sammen emner, de studerende kommer igennem i løbet af uddannelsen. 

“Vi arbejder meget praksisnært med cases i undervisningen, og vi inviterer også folk fra praksis ind til det, vi kalder PPR-debat-arrangementer, hvor praksis, forskning og uddannelse mødes i det samme rum. Og det at have et konkret felt at bringe teorierne i spil i – det har givet en fælles retning i uddannelsen. Vi snakker ikke bare abstrakt om teori og faglige begreber, vi taler om, hvad teorierne kan bidrage med i de konkrete problemstillinger, som de studerende har mødt ude i skolen i deres lærerarbejde”, siger Charlotte Dyreborg Madsen. 

For Martin Aakjær de Wolff har uddannelsen især givet et nyt blik på de problemstillinger, man uundgåeligt støder på i arbejdet som lærer. Hvor han i dag tænker, at han tidligere havde en mere ensidig forståelse af en elev eller en elevgruppe, oplever han nu i højere grad at have fået teorier og metoder til at kunne undersøge problemernes kompleksitet: Hvordan kontekster, relationer, samarbejder og forståelser spiller med i at skabe udfordringerne? 

“Tidligere har jeg set på et problem lidt mere ensidigt – der er det her problem, så må der være én løsning. Nu har jeg en anden forståelse for, at det gælder om at starte med at se på, hvad der er rundt om eleven. Hvad er der derhjemme, hvad foregår der inde på værelset, hvis det er på en efterskole? Alle de her ting, som kan spille ind på en elevs trivsel, og som spiller ind på en elevs udvikling og læring”, siger Martin Aakjær de Wolff. 

Lærerbaggrunden blev en styrke

Hans fem års erfaring som lærer, oplever han har haft stor betydning for hans læring på studiet. Erfaringerne fra skolen har gjort det muligt at koble teorien til konkrete situationer med elever, forældre, kolleger og ledelse. 

“Det at have en bank med erfaringer at sætte teorien op imod har givet sindssygt meget. Jeg tror klart, jeg har fået noget andet ud af uddannelsen, fordi jeg har haft noget erfaring med mig, end hvis jeg var kommet direkte fra læreruddannelsen”, siger han.  

Netop koblingen mellem praksiserfaring og forskningsbaseret viden er central for PPR-linjen, der henvender sig til uddannede lærere, som ønsker at specialisere sig i opgaver knyttet til PPR og det tværprofessionelle samarbejde omkring børn og unge. 

Konsulenten skal ikke komme med facitlisten

Martin Aakjær de Wolff har i sit speciale arbejdet med organisationspsykologi og undersøgt psykologisk tryghed, og han håber på at komme til at arbejde med rådgivning eller konsulentopgaver — enten i PPR, i organisationer med fokus på børn og unge eller i andre sammenhænge, hvor pædagogisk-psykologisk viden kan bruges til at udvikle organisationen. 

Samtidig har uddannelsen ændret hans syn på konsulentrollen. Hvor han tidligere så en konsulent, som en der skulle træde til og bidrage med løsninger, så ser han nu rollen som mere undersøgende og faciliterende. 

“Nu kan jeg bedre kvalificere og facilitere andres arbejde frem for at tænke, at det er mig, der skal komme med en facitliste eller komme og løse problemet. Jeg har fået rigtig meget ud af den måde, vi har arbejdet med at se på samarbejde og konflikter; lave perspektivskifte og se problemerne fra forskellige vinkler. Og turde træde ind i et rum som en konsulent eller en rådgiver og sige; vi ser på problemerne sammen. Det synes jeg klart er noget af det, jeg har fået med fra min uddannelse”, siger han. 

En uddannelse – flere muligheder

Undervejs på uddannelsen har Martin Aakjær de Wolff bevidst valgt kurser, der kunne give ham en bred faglig profil og åbne flere veje videre. Hans speciale har blandt andet kredset om organisationspsykologi og psykologisk tryghed — og han ser derfor ikke kun uddannelsen som en vej til PPR, men som en uddannelse, der kan bruges i flere typer stillinger. 

“Jeg har prøvet – med de valg, man nu kan tage – at brede det ud, så jeg kunne få så meget med som overhovedet muligt. Både så jeg kan bruge uddannelsen til så meget som muligt, men også så jeg kunne lære så meget som muligt”, siger Martin Aakjær de Wolff. 

Til efteråret starter der igen to hold kandidatstuderende på PPR-linjen, et i Aarhus og et i København. Holdene kommer til både at bestå af fuldtidsstuderende og studerende på Erhvervskandidatuddannelsen, som tager 4 år i stedet for 2 år, fordi de studerende sideløbende har en relevant deltidsansættelse. Undervisningen på den forskningsbaserede uddannelse vil fortsat være case- og workshopbaseret, ligesom der er samarbejdes med folk udefra - både forskere og praktikere fra PPR og skoleverdenen:

“Hele uddannelsen i Pædagogisk Psykologi er i gang med en udvikling. Vi har så fået lov til at eksperimentere og gå lidt foran på vores PPR-linje med at udvikle forskellige workshops og tiltag i undervisningen. Så det er dejligt, at de studerende melder tilbage, at de har kunnet se idéen i det. Det virker umiddelbart som om, vi havde ret i, at det er relevant med en specialisering indenfor PPR-feltet, og at det er en god måde at gøre det på”, siger Dorte Kousholt.