DPU

Aarhus Universitets segl

Flere og flere skolebørn er dødtrætte

Trætte skolebørn er et stigende problem over hele verden. Det går ud over deres læring. Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvor meget læring der går tabt, fordi eleverne møder søvnige i skole.

En træt skoleelev
Modelfoto: Colourbox

Kontakt

Christian Christrup Kjeldsen
Lektor

+45 51 37 01 88

Om forskningen

Undersøgelsen er baseret på data fra de internationale undersøgelser TIMSS og PIRLS, der i Danmark gennemføres i samarbejde mellem DPU og Undervisningsministeriet.

Den videnskabelige artikel i Educational Psychology for Policy and Practice er skrevet i samarbejde med forskere fra Indiana University Bloomington. Link til artiklen her: Worn out and falling behind: Sleep crisis of fourth graders.

Læs mere om de internationale IEA-undersøgelser hos Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet

Gaaaaab! De er trætte, når klokken ringer ind. Og det er de over hele verden. Sandsynligheden for, at en skoleelev selv angav, at vedkommende er træt hver dag, steg med 75 % fra 2016-2023.

På baggrund af data fra de internationale undersøgelser, PIRLS og TIMSS, der sammenligner skoleelevers kompetencer inden for henholdsvis læsning og matematik og natur/teknologi, kan forskere fra DPU se, at flere trætte skolebørn er hverdag i mange lande. Hele 39 skolesystemer i lande fra Europa, Nordamerika, Asien, Afrika og Oceanien er med i undersøgelsen, som også viser, at når man går træt i skole, så går det ud over læringsudbyttet: 

"Det koster eleverne næsten et halvt års faglig læring i matematik, naturfag og læsning at møde trætte op hver dag. Så kundskabskrisen kan ikke alene løses i skolen, eleverne skal også møde veludhvilede frem", siger Christian Christrup Kjeldsen, lektor på DPU og en af forskerne bag undersøgelsen. 

Trætheden bliver værre år for år

De nye resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Educational Psychology for Policy and Practice. Sammenhængen mellem søvn og præstation i skolen er ikke ny – det har forskere undersøgt i over 100 år, og det er heller ikke nyt, at det ikke er alle børn, der får søvn nok. 

”Det nye er, at det stabilt bliver værre år for år – konsekvent, på tværs af alle lande. Sandsynligheden for, at en elev møder træt op hver dag, er steget otte procent om året siden 2016. Det lyder måske ikke af meget, men det akkumulerer. På syv år er andelen af elever der møder trætte hver dag vokset med 75 procent. Det er ikke en tilfældig variation. Det er en systematisk global udvikling og det kan derfor ikke forklares med lokale skolepolitikker alene,” siger Christian Christrup Kjeldsen.

For lidt søvn forstærker social ulighed

De elever, der var trætte hver dag, var dårligere til at løse opgaverne. Deres testresultater var markant dårligere. Og det er vel at mærke efter der var taget højde for alder, køn og socioøkonomisk status. 

Og samtidig kunne forskerne se, at det er de elever, der i forvejen har et dårligt udgangspunkt, der oftest er trætte: 

”Vi kan se det direkte i data: jo færre bøger derhjemme - som er vores mål for socioøkonomisk baggrund – jo oftere er eleverne trætte, når de møder skolen, og jo dårligere klarer de sig fagligt. Træthed er med til at forstærke den sociale ulighed. Så de børn, der i forvejen har en udfordret hjemmebaggrund, betaler dobbelt pris”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Problemet bør adresseres politisk 

Forskerne opfordrer til, at træthed betragtes som et problem, der skal adresseres politisk på enten nationalt eller lokalt niveau, forældre kan ikke løse problemet alene. Der er brug for strukturelle tiltag, der kan sikre, at elevers velvære og ikke mindst søvnbehov kan forbedres. For det er svært at sætte fingeren på præcis hvad der er årsagen til den stigende træthed i klasseværelserne. 

"Det er der ikke ét svar på – og det er faktisk en del af problemet. Skærmtid om aftenen forsinker søvnen. Skoler, der starter tidligt betyder, at børnene simpelthen ikke når at sove nok. Og for børn i udsatte hjem kommer der uro, støj og ustabilitet oveni. Det er altså ikke bare et spørgsmål om, at børn ser for meget Netflix. Det er et samspil mellem teknologi, skolesystemer og sociale vilkår – og det kræver løsninger på alle tre niveauer,” siger Christian Christrup Kjeldsen.