Dumt at tabe de unge
Vi stempler det stigende antal ufaglærte unge som ‘dumme’, mens samfundet får prædikatet ’vidensamfund’. Men det nytter ikke at pege fingre ad de unge, når det er uddannelsessystemet, der fejler.
Det er svært ikke at smile på en ualmindelig smuk solskinsdag, hvor Tivoli byder på et farveorgie
af blomster, påfugle og candyfloss. Joussef virker også glad, mens han sidder midt i den gamle have og fortæller om sit arbejde som lærling i et malerfirma, der for tiden er i gang med at forvandle Divan 2 til restauranten Nimb Terrasse.