DPU

Aarhus Universitets segl

DPU slår i efteråret 2009 dørene op for debat om de aktuelle ledelsesudfordringer i uddannelsesinstitutioner

I løbet af efteråret bliver de aktuelle ledelsesudfordringer i uddannelsesinstitutionerne sat til debat på DPU. Det sker ved en møderække over tre onsdage, hvor forskere fra DPU og Copenhagen Business School (CBS) vil præsentere den nyeste forskning indenfor området.

I løbet af efteråret bliver de aktuelle ledelsesudfordringer i uddannelsesinstitutionerne sat til debat på DPU. Det sker ved en møderække over tre onsdage, hvor forskere fra DPU og Copenhagen Business School (CBS) vil præsentere den nyeste forskning indenfor området.

Der vil blive sat fokus på, hvad der karakteriserer god uddannelsesledelse, i en tid hvor det ene ledelsesmantra hastigt efterfølger det andet, og hvor moderne managementteorier hastigt indtager offentlige institutioner? Kan stærk ledelse bero på bløde værdier? Kan den være kærlig? Og hvad betyder, at autoriteten er på retræte? Det er bare nogle af de spørgsmål, som seks forskere vil forsøge at give svar på.

Onsdag den 23. september kl. 15-16.30: Evalueringskultur og forældreledelse. Adjunkt Hanne Knudsen, DPU og ph.d.-stipendiat Justine Pors, CBS.

Onsdag den 21. oktober, kl. 15.00 - 16.30: Skoleledelse - Strategisk, stærk eller blød? Lektor Dorthe Staunæs, DPU og lektorvikar Camilla Sløk, CBS.

Onsdag den 18. november, kl. 15.00 - 16.30: Kærlig ledelse og den nye autoritet. Professor Niels Åkerstrøm Andersen, CBS og dekan Lars Qvortrup, DPU.

Læs mere om møderne her

Møderne afholdes på DPU og de er åbne for alle interesserede. Der er fri entre, men tilmelding til arrangementerne er nødvendig. Tilmeld dig på www.dpu.dk/kalender

Masteruddannelse i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner

Arrangementerne er samtidig en introduktion til den reviderede masteruddannelse i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, som DPU og CBS udbyder i fællesskab med kursusstart i foråret 2010. Det er en uddannelse, som retter sig mod mennesker, der arbejder med ledelse af uddannelsesinstitutioner eller andre institutioner med pædagogiske opgaver. Masteruddannelsen skal ruste deltagerne bedre til de aktuelle ledelsesopgaver i en offentlig sektor under forandring. Deltagerne får viden, færdigheder og kompetencer til at analysere egen praksis og forandringsprocesser systematisk - for derigennem at kunne agere som strategiske ledere i et uddannelsessystem, der er præget af forskellige former for styring, beslutningsprocesser, faglige discipliner og logikker.

Læs mere om uddannelsen her