DPU

Aarhus Universitets segl

Demokrati er for de mådeholdne

Samfundets stigende individdyrkelse gør det mere aktuelt end nogensinde før at styrke elevers medborgeridentitet. I et demokrati handler det om at sætte sig selv i parentes for at stræbe efter det fælles bedste, lyder det fra to forskere.

Hvad kan folkeskolen gøre for at ruste danske skolebørn til at blive værdige arvtagere af demokratiet? "Uddanne dem i og til medborgerskab", lyder det fra Ove Korsgaard, professor på DPU, Aarhus Universitet. "Give dem faglig viden, fælles færdigheder og sans for det almengyldige," er buddet fra Jørn Loftager, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet.