Danske 4. klasse-elever er blevet bedre til at læse. For fem år siden lå de blandt de 18 bedste lande, mens kun fire lande klarer sig signifikant bedre end Danmark i 2011. Det viser en ny international undersøgelse, PIRLS 2011, der måler 4. klasse-elevers læsekompetencer verden over. Forskerne bag den danske del af undersøgelsen glæder sig over fremgangen, der betyder, at danske elever på mellemtrinnet har fortsat den gode udvikling siden 2006.

”Hvis vi ser på de lande, vi normalt sammenligner os med, så ligger Finland fortsat i front – over Danmark – mens Sverige og Norge ligger længere nede på listen. Faktisk ligger danske elever på linje med eleverne i den canadiske provins Ontario, der på det seneste har været forbillede for nye tiltag på skoleområdet,” siger Jan Mejding, der er forsker ved Aarhus Universitet. Han står bag den danske del af læse-undersøgelsen PIRLS 2011.

Færre svage læsere

Trods fremgang er der stadig stor spredning i danske elevers læsekompetencer på mellemtrinnet, både inden for klassen og mellem klasserne. Spredningen svarer til en forskel på to år i læseniveau, oplyser forskerne:

”12 % af de danske 4. klasse-elever ligger på øverste læsekompetenceniveau, men tilsvarende 12 % ligger på det laveste niveau. Det er færre svage læsere end i 2006, men vi må ikke hvile på laurbærrene – der er stadig rum for forbedring, både i forhold til at løfte de svage og de stærke læsere,” siger Jan Mejding.

De svage læsere finder man især blandt elever, der har svag socioøkonomisk baggrund, og som taler et andet sprog end dansk derhjemme.

Lærerens uddannelse gør en forskel

For at forbedre læsekompetencerne for alle elever anbefaler forskerne, at vi i Danmark satser endnu mere på tiltag, der kan gøre en positiv forskel for eleverne.

”Lærere, der er uddannet til at varetage læseundervisning, opnår bedre resultater med eleverne. Det gælder fx lærere, der har haft specifikt fokus på læsepædagogik og læseundervisning i deres uddannelse,” siger Jan Mejding.

Godt halvdelen af eleverne er blevet undervist af lærere med en sådan uddannelsesmæssig baggrund. Det taler for mere efteruddannelse på området, mener forskerne.

Piger læser lidt bedre end drenge

Som i de fleste andre lande er pigerne dygtigere læsere end drengene. Særligt når det kommer til skønlitterære tekster. Men forskellen mellem drenge og piger, hvad angår informerende tekster er væsentligt mindre, da drenge læser informerende tekster bedre end skønlitterære tekster.

”70 % af de danske elever læser for fornøjelsens skyld mindst en gang om ugen, og hele 77 % svarer, at de nyder at læse. Elever, der er glade for at læse, læser også oftere og bliver derfor bedre til det,” siger Jan Mejding.

Danske elever går frem i matematik og natur/teknik

Også i fagene matematik og natur/teknik går det fremad. Her ligger otte lande over Danmark. 10 % af eleverne ligger på højeste niveau, mens kun 3% af de danske elever ligger på det laveste niveau. Det viser TIMSS-undersøgelsen 2011, der måler 4. klasse-elevers præstationer i matematik og natur/teknik.

Siden 1995 har danske elever forbedret deres kompetencer både inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin. Og den gode udvikling fortsætter, viser den seneste undersøgelse.

Social arv har betydning

Ligesom på læseområdet er der betydelig forskel i elevernes præstationer i matematik og natur/teknik afhængig af socioøkonomisk og etnisk baggrund.

”Danmark er blandt de ti lande i undersøgelsen, hvor negativ social arv har størst betydning for elevernes kompetencer. Resultaterne viser, at elevernes socioøkonomiske baggrund sammen med etnisk baggrund er de to stærkeste faktorer til forklaringen på, hvor godt eller dårligt 4. klasse-eleverne klarer sig i matematik og natur/teknik,” siger Peter Allerup, professor på Aarhus Universitet, der står bag den danske del af TIMSS-undersøgelsen.

Timetal er ikke afgørende

Undersøgelserne viser, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer – hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik.

”Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere,” siger Jan Mejding. 

Fakta om undersøgelserne

Hovedkonklusioner PIRLS 2011  

• Danske 4. klasse-elever ligger på en delt femteplads på verdensplan, når det gælder læsning. Kun overhalet af Hong Kong, Kina, Rusland, Finland og Singapore.
   
• Der er færre svage læsere end i 2006. Men der er stadig rum for udvikling, både i forhold til at løfte de svage og de stærke læsere. 12 % ligger i top, men tilsvarende 12 % ligger på det laveste læsekompetenceniveau.
   
• Piger læser bedre end drenge. De scorer 12 point højere end drengene i læsetesten. Piger er især gode til skønlitterær læsning, og drengene er godt med, når det gælder informerende tekster.
   
• 70 % af de danske elever svarer, at de læser for fornøjelsens skyld mindst en gang om ugen.
   
• Sprog og socioøkonomisk baggrund influerer på elevernes læsekompetencer. Elever med svag social baggrund, der kun nogle gange eller aldrig taler dansk hjemme, scorer generelt lavere i læsetesten.
   
• Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes læsekompetence i Danmark. Lande, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre.

PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international under-søgelse af læsekompetence i 4. klasse iværksat af den internationale forskningsor-ganisation IEA. Undersøgelsen gentages hvert femte år. Dermed er der mulighed for at se på udviklingstendenser. Danmark har deltaget i PIRLS i 2006 og 2011.

I PIRLS 2011 deltog elever fra mere end 50 lande, provinser eller regioner. Mere end 325.000 elever har været involveret på verdensplan. I Danmark deltog et repræsen-tativt udvalg på 4.594 elever fra 232 skoler.

Læs mere PIRLS, download sammenfatningen af rapporten eller køb hele publikationen på

• edu.au.dk/pirls 

Hovedkonklusioner TIMSS 2011

• Siden 1995 har danske elever forbedret deres kompetencer både inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin. Den positive udvikling fortsætter fra TIMSS 2007 til 2011.
   
• Otte lande er signifikant bedre end Danmark i matematik og natur/teknik.
   
• Der er flere danske elever, der ligger på det højeste niveau, og færre elever ligger på det laveste niveau inden for både matematik og natur/teknik.
   
• Sprog og socioøkonomisk baggrund har betydning for elevernes resultater.
   
• Der er ingen sammenhæng mellem elevernes resultater og skolestørrelse, klassestørrelse, og timetal. 

TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) sammenligner elevpræstationer i fagene matematik og naturfag/teknik i et internationalt perspektiv. TIMSS-studierne er planlagt og styret af IEA, The International Association for the Evaluation of Educational Achievement, som er en sammenslutning af forskningsinstitutioner verden over.

Godt 60 lande har i de senere år deltaget i TIMSS-projekterne, som afholdes hvert fjerde år. I Danmark deltog ca. 4.000 elever fra 4. klassetrin fordelt repræsentativt på 216 skoler landet over. Danmark har deltaget i TIMSS i 2007 og 2011.

Læs mere om TIMSS, download sammenfatningen af rapporten og køb hele publikationen på

• edu.au.dk/timss

I Danmark har Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, stået for begge undersøgelser med en finansiering, der dækkes ligeligt af instituttet og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Kontakt

PIRLS
Jan Mejding, seniorforsker, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
E-mail: jm@dpu.dk
Tlf.: 87 16 38 57
Mobil: 61 66 90 89

Louise Rønberg, ph.d.-stipendiat, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
E-mail: roenberg@dpu.dk
Tlf.: 87 16 37 49
Mobil: 28 35 17 10

TIMSS
Peter Allerup, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
E-mail: nimmo@dpu.dk
Tlf: 87 16 36 82
Mobil: 21 65 37 93