DPU

Aarhus Universitets segl

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning.

Ph.d.-forsvar ved cand.mag. Anette Øster

Anette Østers afhandling Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier fra 1942 til 2006 undersøger, hvordan dansk børnelitteraturs historie er blevet fremstillet siden den første danske børnelitteraturhistorie blev udgivet i 1942 og frem til den nyeste fra 2006. Udgangspunktet har været en tese om, at børnelitteraturhistorieskrivningen adskiller sig fra almenlitteraturhistorieskrivningen, og at de børnelitteraturhistoriske værker i høj grad er et produkt af den tid, de er skrevet i med hensyn til den pågældende tids herskende barndoms- og børnelitteratursyn.

Afhandlingen falder i fire overordnede dele: 1) en teoretisk metodisk, 2) en analytisk, 3) en perspektiverende og konkluderende samt 4) en opstilling af retningslinjer til brug for fremtidig børnelitteraturhistorieskrivning på baggrund af en børnelitteraturhistoriografisk refleksion.

Afhandlingen byder gennem sin historiografiske orientering på noget nyt inden for børnelitteraturforskningen, idet den diskuterer, hvad litteraturhistorieskrivning kan indebære inden for et bestemt, specificeret område, og viser hvorledes det kan afgrænses. Teorier om børne- og ungdomslitteraturens egenart får i afhandlingen en nyttig kontekstuel belysning.

Tid:   D. 24. februar, kl. 13-16
Sted: DPU, lokale C001

Bedømmelsesudvalg:
Professor Boel Westin, Stockholms Universitet
Lektor Erik Svendsen, Roskilde Universitetscenter
Lektor Gitte Holten Ingerslev, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (formand)

Vejleder:
Lektor Nina Christensen, Center for Børnelitteratur