DPU

Aarhus Universitets segl

Børns deltagelse og læring - på tværs af almen- og specialpædagogiske lærearrangementer

Ph.d.-forsvar ved cand.mag. Anne Morin

I cand.mag. Anne Morins afhandling udforskes dilemmaet og spændingsfelt mellem almen- og specialpædagogik ved at studere, hvordan dilemmaet er blevet håndteret og har fået betydning i skolens praktiske organisering og i de professionelles arbejde samt betydningerne af denne organisering, for de børn som modtager specialundervisning i løbet af deres skoletid.

I denne empiriske udforskning af håndteringen af dilemmaet i skolens praksis fokuseres der analytisk på, hvilke betydninger dilemmaet får for deltagelsesmuligheder og læreprocesser, hos børn som modtager specialundervisning og i praksis går på tværs af en adskilt almen- og specialundervisning. Udforskningen retter sig således mod børn som går i en almindelig klasse, men som i løbet af deres skoletid modtager en form for specialundervisning.

Tid:   18. januar 2008 kl. 13-16
Sted: DPU lokale D174

Bedømmelsesudvalg:
Lektor Klaus Nielsen, Aarhus Universitet
Professor Stein Erik Ohna, Universitetet i Stavanger
Lektor Kirsten Baltzer, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (formand)

Vejledere:
Lektor Susan Tetler
Lektor Charlotte Højholt, Roskilde Universitetscenter