Fremtiden er her nu!, lød det fra dagens ordstyrer Camilla Mehlsen, idet hun fyrede op for 80’er-filmen ”Tilbage til fremtiden” med Michael J. Fox, som lander i fremtiden – den 21. oktober 2015.  Til scener med selvbindende snørebånd og flyvende skateboards satte næsten 400 deltagere sig tilrette i en fyldt festsal på DPU, Aarhus Universitet, onsdag d. 7. oktober. Temaet var ’fremtidens kompetencer’.

Uddannelse er centralt i konkurrencestaten
Professor emeritus Knud Illeris gik på som den første taler. Han slog hårdt ned på konkurrencestatens indblanding i uddannelsessystemet.

”Uddannelse har fået en central placering i konkurrencestaten. Men konkurrencestaten skelner ikke mellem uddannelse og læring. Man forholder sig ikke til, at uddannelse ikke altid fører til den tilsigtede læring, og at der i læreprocesser altid læres noget utilsigtet,” forklarede han.

Illeris kritiserede desuden det øgede fokus på målstyring, test og karakterer, som vi pt. er vidner til i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Han mener, at vi herved overser, at al læring altid indbefatter en integreret helhed af det indholdsmæssige, det personlige og det sociale:

”Den høje prioritering af fagligheden i uddannelsespolitikken har betydet, at det personlige og det sociale glider i baggrunden. ”

Den rene faglighed kommer vi iflg. Illeris ikke langt med - hverken i dag eller i fremtiden, hvor fleksibilitet og det at kunne anvende viden i praksis bliver afgørende.

”I en verden hvor alting er i konstant forandring, er det nødvendigt at være fleksibel. Dvs. kunne ændre sig og samtidig bevare kerneidentiteten,” forklarede Illeris.  

De ufaglærtes historier
Med på scenen var også DPU-forskerne Kristina Mariager-Anderson og Pia Cort.

Kristina Mariager-Anderson tog udgangspunkt i sit forskningsprojekt ”Diskursen om de ufaglærte”, hvor hun gennem en narrativ tilgang lader en gruppe ufaglærte fortælle deres historie om, hvorfor de ikke har fået taget en uddannelse, selvom de egentlig gerne ville. Hun fortalte om de drivere for læring, hun gennem projektet har fået øje på. Bl.a. ser hun, at det at opnå en professionel identitet motiverer de ufaglærte til at efteruddanne sig. Der er dog også en række barrierer for læring.

”De er alle interesserede i at lære. De ved godt, at uddannelse er vigtigt, men ofte skal det ske på bekostning af økonomi og måske et fast job,” sagde Kristina Mariager-Anderson.

Fortællinger om tid
Pia Cort bød efter pausen på syv fortællinger om tid. Her lagde hun især vægt på fortællingen om fremtiden.

”Vi er hele tiden i fremtiden, og ideen om fremtiden legitimerer de politikker, vi ser i dag. Der er sjældent nogen politik, der tager afsæt i det, vi står i lige nu og her. I stedet ser vi, at de hele tiden accelererer omstilling og forandring. Og de skaber deres egen logik, hvor vi som borgere skal være omstillingsparate, tilpasningsdygtige og robuste – så vi kan holde til al den omstilling,” forklarede hun.  

Hun påpegede, at uddannelse og beskæftigelse i dag er smeltet sammen i fortællingen om arbejdsmarkedets behov. På samme måde er fokuseringen på fremtiden i færd med at kolonisere børnenes og de unges verden.

”Vi forflytter dem ind i fremtiden, når vi insisterer på elevplaner og uddannelsesplaner,” sagde Pia Cort.

I stedet mener hun, vi skal videregive den glæde, der er forbundet med at lære, til børn og unge i dagens Danmark:

”Man glædes ved at lære. Hvis vi kan give noget af den glæde til vores børn og unge, er vi nået langt” 

• Se de tre debattørers oplæg og præsentationer

• Læs Asterisk nr. 75