DPU

Aarhus Universitets segl

Asterisk-debatmøde: Nyt nordisk fusionskøkken?

”Et fusionskøkken”. ”Et nyt nordisk Singapore”. ”Et hippie-projekt”. Det var nogle af betegnelserne, som regeringens forandringsprojekt Ny Nordisk Skole fik hæftet på sig, da omkring 250 deltagere den 25. februar var samlet til debatmøde i Festsalen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Fotos: Ib Jensen


Debatmødet var arrangeret af magasinet Asterisk, som havde inviteret de tre forskere Per Fibæk Laursen, Noemi Katznelson og Jens Erik Kristensen til at debattere og perspektivere udviklingen i dansk skolepolitik.

Se de tre oplæg og den efterfølgende diskussion

Mere om Ny Nordisk Skole

Per Fibæk Laursen:
”Hvad er Ny Nordisk Skole” i Asterisk #64

Jens Erik Kristensen:
”Ny Nordisk Skole” på Turbulens.net

Cool at være ny nordisk

Den seneste tid har Ny Nordisk Skole trukket næsten lige så mange overskrifter som det nu verdensberømte nye nordiske køkken. Men hvad er egentlig Ny Nordisk Skole?

Professor Per Fibæk Laursen, som er medlem af dialoggruppen nedsat af børn- og undervisningsminister Christine Antorini, lagde ud med at fortælle om, hvordan det nordiske er blevet en trend – lige fra udstillingen ’Cool Nordic’ i Washington D.C. til en viking på forsiden af ugemagasinet The Economist.

”Det er in at være ny nordisk, og det ville have været helt underligt, hvis vi ikke havde fået noget, der hed Ny Nordisk Skole,” sagde Per Fibæk Laursen.

Betyder det, at Ny Nordisk Skole bare er et modelune? Ifølge Per Fibæk Laursen er projektet Ny Nordisk Skole meget tæt knyttet til børn- og undervisningsminister Christine Antorini.

”Hvor længe holder denne bølge? Det afhænger nok af udfaldet af næste folketingsvalg. Projektet er meget tæt knyttet til Antorinis initiativ og drive, og det er både projektets styrke og svaghed,” sagde Per Fibæk Laursen.

Sneboldeffekt

Ungdomsforsker Noemi Katznelson er også med i Christine Antorinis dialoggruppe om Ny Nordisk Skole. Noemi Katznelson forklarede til debatmødet, at projektet er tænkt som noget ”hippieagtigt”, som en sneboldeffekt, der skal sprede sig fra dialoggruppen, Sorømøde og ud i institutioner i det ganske land.

”Det er interessant: Kan man lave uddannelsespolitik ad den vej? Kan man lave en så relativt åben forandringsproces? Eller er det for bredt?,” spurgte Noemi Katznelson og pegede på, at det kan være svært at se det fælles i de 352 dagtilbud, skoler, gymnasier, erhvervsskoler mv., der er udnævnt som Ny Nordisk Skole-institutioner.

Noemi Katznelson udtrykte også sin bekymring for, om det er mere cool at være nordisk set udefra end indefra.

”Jeg kan godt være bange for, at det udadtil bliver et stolthedsprojekt, mens det indadtil handler om alt det, vi ikke er gode til. Det er det, den danske debat handler om for tiden. Er vi i virkeligheden der, hvor vi er ved at udvikle et nyt nordisk Singapore, for vi er så fokuserede på, at vi skal klare os godt i målinger?,” spurgte hun.

Idehistoriker Jens Erik Kristensen var inde på den samme problematik: Er referencen til det nordiske reel?

”Tanken om, at man kan lave en ny nordisk skole, er umiddelbart meget sympatisk. Problemet er, at det ingenlunde står klart, hvad det nordiske er i det,” sagde Jens Erik Kristensen og uddybede senere:

”Hvis man endelig vil noget med det nordiske, så kunne man have lænet sig op ad dogme. Det ny nordisk er ren reference Det lugter lidt af fancy mad, men der kommer aldrig substans,” sagde han.

Og så var der lagt i kakkelovnen til en hed debat om Ny Nordisk Skole.