DPU

Aarhus Universitets segl

665 optaget på Danmarks Pædagogiske Universitet

I disse dage får 665 personer besked om, at de til september kan begynde på deres kandidatuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

I alt søgte 944 personer om at komme ind på de syv uddannelser. Der har især været stor interesse for at studere pædagogisk psykologi ved DPU, og det har betydet, at universitetet har måtte skuffe 43 procent af ansøgerne. Blandt de 482 ansøgere til pædagogisk psykologi var der kun plads til 212.