De tre DPU-forskeres projekter er blandt de i alt 222 forskningsprojekter i Danmark, der i år modtager støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Indviklede skolereformer

Ning de Coninck-Smith, professor ved DPU, Aarhus Universitet, modtager 6.157.496 kr. til projektet ’Edutopier. Reformer af skolens hverdag. Danmark 1945-1975’. Med udgangspunkt i skoleforsøg, læreruddannelse, skolebyggeri og lilleskoler i Danmark skal projektet undersøge, hvordan aktører fra perioden gennem hverdagens arbejde og eksperimenter fik mod og tro på, at det var muligt at forandre skolen.

”Vi ønsker at ønsker at skabe en ny forståelse af skolereformer som komplekse, indviklede og potentielt også modstridende hverdagsprocesser, der ikke blot ændrer skolens struktur, men også relationerne mellem lærere, forældre og elever,” siger Ning de Coninck-Smith.

Tyrannisk trivselsbegreb?

Venka Simovska, professor ved DPU, Aarhus Universitet, modtager 2.879.934 kr. til projektet ’Paradoxes of Learning to Be Well: Re-examining the Curriculization of Wellbeing’. Projektet skal undersøge, hvordan trivsel fortolkes i uddannelsespolitikker og praktiseres og opleves i folkeskoler og på den baggrund skabe ny viden, som kan understøtte og kvalificere skoleledere, lærere og pædagogers arbejde med trivsel i skolen.

”Trivsel er blevet et centralt omdrejningspunkt i skolerne, og det er både meningsfuldt og forståeligt. Men vi risikerer, at simplificerede forståelser af trivsel kommer til at underminere begrebets potentiale til at udvikle skolen, så det i stedet bliver ’tyrannisk’ – dvs. giver forskrifter eller normer for, hvordan de enkelte børn og unge bør være og føle,” siger Venka Simovska. 

Anerkend blufærdighed i seksualundervisningen

Kirsten Hyldgaard, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, modtager 2.879.755 kr. til projektet ’Blufærdighed og nydelse – modstand i seksualundervisningen’.  Projektet tager udgangspunkt i det velkendte fænomen, at grundskolens seksualundervisning kan forårsage forlegenhed og ubehag hos og blive oplevet som blufærdighedskrænkende af både lærere og elever.

”At anerkende, at seksualundervisningen kan være blufærdighedskrænkende, er nøglen til at forbedre den. Det er projektets tese. Ved bl.a. at undersøge de måder, hvorpå forlegenhed og modstand mod undervisningen manifesterer sig, og de måder hvorpå lærerne griber spørgsmålet om ’nydelse’ an, skal projektet netop skabe et teoretisk og empirisk grundlag for at forbedre seksualundervisningen,” siger Kirsten Hyldgaard.

Om projekterne

Edutopier. Reformer af skolens hverdag. Danmark 1945-1975

Ning de Coninck-Smith, professor ved DPU, Aarhus Universitet

I årene mellem 1945 og 1975 ændrede den danske folkeskole sig markant. En skole i nationens, religionens og disciplinens tjeneste blev til velfærdsstatens skole med vægt på demokrati og lige muligheder for alle børn.  Det skete i lyset af sociale og demografiske forandringer, den kolde krig, velfærdsstatens og industrisamfundets fremvækst, mobiliseringen af intelligensreserverne og 60’ernes økonomiske boom og kulturelle forandringer. Udviklingen var et resultat af en livlig debat, understøttet af bl.a. oprettelsen af forsøgsskolen i Emdrup i 1948, indsættelse af forsøgsparagraffer i skolelovgivning og læreruddannelse samt etablering af Folkeskolens forsøgsudvalg i 1958, betænkninger og rapporter. Projektets formål er at undersøge hvordan utopier, ideer og visioner om fremtidens gode skole med barnet i centrum og med lige muligheder for alle børn opstod, blev forhandlet, bestridt og måske/måske ikke blev realiseret i skolens hverdagspraksis. Denne viden er ikke indsamlet tidligere.

I fire indbyrdes knyttede projekter om skoleforsøg, læreruddannelse, skolebyggeri og lilleskoler vil vi undersøge hvordan periodens aktører gennem hverdagens arbejde og eksperimenter fik mod og tro på, at det var muligt at forandre skolen. Projektet ønsker at skabe en ny forståelse af skolereformer som komplekse, indviklede – og potentielt også modstridende – hverdagsprocesser, der ikke blot indebærer ændringer af skolens struktur, men også af relationen mellem lærere, forældre og elever.

---

Paradoxes of Learning to Be Well: Re-examining the Curriculization of Wellbeing

Venka Simovska, professor ved DPU, Aarhus Universitet

I forlængelse af folkeskolereformen fra 2014, hvor styrkelse af elevernes trivsel var et hovedmål, er folkeskolen blevet en vigtig arena for trivselsfremmende praksisser. En lignende tendens ses i nyere internationale reformer, hvor øget trivsel ligeledes indgår som eksplicit målsætning. I skolekontekst forbindes trivsel både til børns lyst til at gå i skole og til deres læring og præstationer. Typisk forstås begrebet som velbefindende – en følelse af overskud og glæde ved livet hos individet. På den ene side er det både meningsfuldt og forståeligt, at trivsel er blevet et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med skoleudvikling. På den anden side risikerer simplificerede forståelser af trivsel at underminere begrebets udviklende potentiale, så det i stedet bliver ’tyrannisk’, i form af individualiserende og forenklede forskrifter eller normer for, hvordan børn og unge bør være og føle. Derved kan bestemte forståelser af trivsel paradoksalt modvirke eller overskygge det udbredte ønske om at styrke skoletrivslen.

Dette projekt undersøger, hvordan trivsel fortolkes i uddannelsespolitikker og praktiseres i folkeskoler, samt hvordan elever med forskellige baggrunde (socialgruppe, forældres indkomst og etnisk herkomst) oplever trivselspraksisser i skolen. Projektet søger at udvikle ny forskningsbaseret teori og viden om skoletrivsel, som kan understøtte og kvalificere skoleledere, lærere og pædagogers arbejde med trivsel i skolen.

---

Blufærdighed og nydelse – modstand i seksualundervisningen

Kirsten Hyldgaard, lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Det er kendt fra forskningslitteraturen, at seksualundervisning i grundskolen forårsager forlegenhed, ubehag og tendentielt opleves blufærdighedskrænkende af både lærere og elever. Den grundlæggende antagelse i projektet ”Blufærdighed og nydelse – modstand i seksualundervisningen” er, at emnet i sig selv skaber modstand; seksualitet er i sagens natur grænseoverskridende. Seksualundervisning udgør endvidere potentielt en trussel mod læreres professionalisme, da pædagogiske forhold, ideelt set, er af-seksualiserede.   Projektets datagrundlag udgøres af interviews med lærere, og med udgangspunkt i psykoanalytisk teori og begreber (Freud og Lacan) er formålet med projektet: 1) at udvikle en dybere forståelse af, hvorfor og hvordan det tilsyneladende ikke lader sig gøre at behandle ’det seksuelle’ som ethvert andet emne/fag i undervisningen; 2) at undersøge empirisk forskellige mulige måder, hvorpå forlegenhed og modstand manifesterer sig og opleves af lærere; 3) at undersøge, hvordan lærerne griber spørgsmålet om ’nydelse’ an i forbindelse med seksualundervisning; og 4) at udvikle de generelle pædagogiske og didaktiske implikationer af dette – med henblik på at skabe et teoretisk og empirisk grundlag for en mulig fremtidig forbedring af seksualundervisning. 

Projektets tese er således, at anerkendelse af den potentielt blufærdighedskrænkende karakter af seksualundervisning er nøglen til en forbedring af samme.

Læs mere på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside