12 millioner kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til nyskabende skoleforskning på DPU
Hvert år giver Danmarks Frie Forskningsfond støtte til nybrudsskabende og originale forskningsidéer på tværs af alle videnskabelige grene, og i år er der tre DPU-forskere blandt modtagerne. Med i alt 12 millioner kr. i ryggen skal Ning de Coninck-Smith, Venka Simovska og Kirsten Hyldgaard i de kommende år stå i spidsen for tre forskningsprojekter, der skal skabe nye forståelser af hhv. skolereformer, elevtrivsel og seksualundervisning.