Jeg er en antropolog med interesse for studiet af, hvordan ting kunne være anderledes, altså at undersøge, hvordan mange af de ting, vi tager for givet, ofte er mere og andet, end vi tror. Jeg har udført feltarbejde i Indonesien i de sidste tredive år og har blandt andet studeret, hvordan demokrati til tider reproduceres af korruption på uventede måder; hvorfor konspirationsteorier om corona og korruption er så sammenviklede in Indonesien; hvordan menneskeskabte klima- og miljøforandringer medproduceres af dyr og andre væsner; hvordan visse sten kan siges at være levende; og hvordan hekseri ikke er så væsensforskelligt fra en viral pandemi, som man skulle tro.
Mine nuværende forskningsinteresser kredser om havet, klima- og miljøforandringer, multispecies etnografi, og den underfundige epoke, som nogen kalder Antropocæn. Min konkrete forskning i øjeblikket undersøger forholdet mellem koraldød og Jesu genkomst i Papua; hvordan omsorgen for sangfugle på Java ironisk nok truer deres eksistens i naturen; og hvorfor støjmusik kan provokere politisk i Indonesien, et land hvor få mennesker ellers bliver provokerede af støj.
Jeg gav æresforelæsningen ved Norsk Antropologisk Forenings årsmøde med titlen "Birds, Death, and Beauty: Some Thoughts about Aesthetics in a Time of Extinction" i oktober 2025, og jeg er inviteret til at give Marett Memorial Lecture ved Exeter University i oktober 2026.
Forskningsprojekter:
Når jeg ikke underviser, er jeg:
Jeg bastler i øjeblikket med: