Claus Klaris Huulgaard, leder af Tværfagligt Center for Børn og Unge, Vejle Kommune og Christoffer Granhøj Borring, Adjunkt, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole
I forskningen beskrives mange udfordringer knyttet til at udvikle mere praksisnære og fællesskabsorienterede samarbejder tættere på skolens hverdagsliv. Udfordringer som fx langstrakte indstillingsprocedure, individorienterede PPV’er og udfordringer knyttet til at overskride PPR’s historiske ekspertrolle i samarbejdet. Fællesskabsarbejdet stiller nye krav til PPR’s organisering og fagligheder. I workshoppen inviterer vi til dialog mellem forskning og praksis i forhold til udviklingen af mere praksisnære samarbejder. Workshoppen indledes med præsentationer fra et ph.d.-projekt, der har udforsket samarbejde mellem skolen og PPR, og efterfølges med praksisperspektiver på, hvordan der aktuelt arbejdes med at håndtere nogle af de problemstillinger, der fremhæves i forskningen. I Vejle kommune har Tværfagligt Center for Børn og Unge i flere år arbejdet med at udvikle deres praksisser, så de tidligere kommer ud i skolen for at støtte lærere og pædagogers arbejde, og så de i højere grad arbejder med at udvikle børns og professionelles fællesskaber i skolen. Dette har bl.a. handlet om at udvikle PPV’erne, så arbejdet med fællesskaber og PPV’er ikke er hinandens modsætninger, men i stedet er en måde at fastholde et deltagelsesfokus.
Karin Wessel Sørensen, psykolog og leder PPR Viborg Kommune og Mette Forsberg, psykolog
En af PPR psykologens mange opgaver er udfærdigelse af pædagogisk psykologiske vurderinger, i daglig tale kaldet PPV. Lovgivningsmæssigt skal PPV’en forholde sig til, hvorvidt barnet har et specialpædagogisk behov eller ej, og hvordan man kan skabe trivsel, læring og udvikling for barnet. I praksis har PPV’en dog mange modtagere, ligesom processen med at udfærdige en PPV ofte vil involvere mange aktører. Derfor er PPV’en et oplagt fokuspunkt i forbindelse med organisatoriske forandringer. I denne workshop vil vi præsentere et eksempel på, hvordan vi i Viborg Kommune har haft fokus på formen og processen for udarbejdelsen af en PPV som et led i en større organisatorisk forandringsproces. Vi vil fortælle om, hvilke organisatoriske perspektiver, har vi haft fokus på ledelsesmæssigt, og hvordan det kan udmøntes i praksis som psykolog.
Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, og Susan Tetler, professor emerita, DPU, Aarhus Universitet
I workshoppen præsenterer vi, hvorfor og hvordan vi har udviklet et didaktisk og specialpædagogisk kvalitetsvurderingsværktøj, der kan støtte samarbejdet mellem lærere og ressourcepersoner. Vi betegner værktøjet KVISU: KValitetsudvikling af Inkluderende Specialpædagogisk Undervisning, idet vores antagelse bag værktøjet er, at udviklingen af en inkluderende skole ikke er ensbetydende med at smide specialpædagogikken ud med badevandet. Det er snarere at udvikle inkluderende specialpædagogiske metoder, strategier og en tænkning, der kan understøtte læringsmuligheder for skolens mangfoldighed af børn. Lærere samt både interne og eksterne ressourcepersoner kan med kvalitetsvurderingsværktøjet samarbejde om at undersøge og udvikle kvaliteten af undervisningen i forhold til grupper af børn og unge, der har behov for særlige undervisningsmæssige tilrettelæggelser. Børn og unge, som uden disse, marginaliseres i skolen. At modvirke marginalisering kræver således både generelle og specifikke indsatser, som må inkluderes i undervisningen. I workshoppen præsenterer vi baggrunden for værktøjet, selve værktøjet, og hvordan det kan bruges til at understøtte samarbejde mellem lærere og ressourcepersoner.
Charlotte Dyreborg Madsen, lektor, Professionshøjskolen UCN
På denne workshop skal vi drøfte, hvordan man som PPR-psykolog/konsulent, med blik for læreres betingelser og klassens sociale dynamikker, kan samarbejde med lærere om at udvikle en undervisningspraksis, hvor færre elever udskilles og marginaliseres. Med afsæt i eksempler fra forskellige undervisningssituationer, hvor elever kan opleve vanskelige deltagelsesbetingelser; hvor de fx bliver klemt eller stillet fagligt ulige i opgaveløsningen, skal vi diskutere, hvordan man pædagogisk og didaktisk kan udvikle undervisning, som både har potentiale til at være fællesskabende og som samtidig tager afsæt i, at eleverne er forskellige – og hvordan PPR kan bidrage og vejlede ift. dette. Hvordan kan man forstå begrebet deltagelsesmuligheder – og hvordan kan man samarbejde om at udvikle undervisning, der skaber nye deltagelsesmuligheder for elever, der har det svært i skolen? På workshoppen præsenteres eksempler fra et forskningsprojekt, hvor lærere og PPR samarbejder om at udvikle opgaver, aktiviteter og undervisningspraksis, der både skaber tilhør, deltagelsesmuligheder og mulighed for, at eleverne kan udfolde fagligt engagement og bidrage meningsfuldt.
Klara Scheuer, psykologfaglig leder, Sahra Mengal, leder for logopæder og ergo/fysioterapeuter, og Anne Sofie Møller Sparre, PPR-chef i Hillerød Kommune
PPR-medarbejdere som logopæder, ergo- og fysioterapeuter og psykologer vil gerne arbejde mere forebyggende med børns trivsel og udvikling i skoler for at sikre gode udviklingsvilkår for børn med særlige behov. Der er dog en række udfordringer forbundet med denne bevægelse, herunder prioritering mellem arbejdsopgaver og pres fra skoler og forældre i forhold til at foretage vurderinger og imødekomme diagnostiske efterspørgsler. Vi vil i workshoppen redegøre for nogle af de dilemmaer, PPR-medarbejderne står i, og rette fokus på, hvordan ledelsen i PPR kan medvirke til at støtte medarbejderne, så de kan udvikle og implementere indsatser tæt på børnenes hverdagsliv og fællesskaber. I workshoppen inddrages praksiseksempler på forebyggende tiltag og vi lægger op til dialog på tværs af deltagernes forskellige fagligheder og erfaringer.
Ida Danneskiold-Samsøe, postdoc, og Bjørg Kjær, lektor, DPU, Aarhus Universitet
”Tæt på praksis” er det nye sort - alle efterspørger PPR-vejledning tæt(tere) på praksis og på det hverdagsliv, som pædagoger og lærere skaber for børn. Men hvad vil det sige, og kan vi sige noget om, hvad der karakteriserer virksom vejledning som er tæt på praksis? Flere forskningsprojekter peger på, at det er vanskeligt for pædagogisk personale at omsætte traditionel pædagogisk psykologisk vejledning til praksis. Kan vi aftegne konturerne af vejledning, der understøtter omsætningen til pædagogisk handlekompetence? I denne workshop viser vi eksempler på PPR-vejledning, hvor vejlederen observerer, deltager, viser nye handlinger og tilpasser i samarbejde med personalet direkte i praksis. Vi diskuterer på den baggrund vejledning tæt på praksis, der på forskellig vis ser ud til at udvide pædagogisk personales analytiske beredskab og handlekompetencer, og dermed potentielt gør en forskel for børnene.
Kurt Bendix-Olsen, lektor, UCL & Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor, institut for psykologi, SDU
Med afsæt i indsigter i tværfagligt samarbejde mellem PPR og dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) fra forskningsprojektet ’SamHver - Samarbejde om børns trivsel i hverdagslivets fællesskaber’ vil vi i denne workshop sætte fokus på bestræbelsen på at udvikle tværfaglige indsatser, der kan rykke ind i den pædagogiske praksis og understøtte deltagelsesmuligheder for børn i bekymringsvækkende situationer. Vi følger disse bestræbelser fra forskellige steder og faglige positioner og udforsker, hvad de forskellige professionelle prøver at komme til, og hvilke barrierer de støder på. Der er mange organisatoriske strukturelle forhold, der stiller betingelser for arbejdet. I workshoppen vil vi med afsæt i begreber om deltagelses- og indsatslandskaber komme med eksempler på, hvordan lovgivning, visitationspraksis, opsporingsmetoder, tværprofessionelle møderækker, læreplaner mv. har betydning for den måde PPR og særligt tilrettelagte indsatser kan understøtte børns adgang til fællesskaber i hverdagen. Workshoppen inviterer til fælles diskussion af indsats- og deltagelseslandskaber, som et forsøg på at analysere udsathed og (mis)trivsel som et arbejde med at skabe betingelser i hverdagslivet, hvor børns subjektivitet og rådighed kan ses som både fagligt afsæt og mål for samværet i dagtilbud.
Trine Schmiegelow, psykolog i U-start, Hvidovre Kommune, og Frederikke Skaaning Knage, psykolog og post.doc., DPU, Aarhus Universitet
Workshoppens formål er at inspirere til at arbejde med langvarigt bekymrende skolefravær i PPR og den øvrige forvaltning. I workshoppen præsenterer Frederikke Knage resultater fra sit forskningsprojekt om skolefravær, og her lægges der især vægt på, at fravær altid opstår i komplekse hverdagsliv, hvorfor interventioner også må kunne tage højde for denne kompleksitet. På den baggrund præsenterer Trine Schmiegelow fra fraværsindsatsen, U-start, i Hvidovre kommune, hvordan de arbejder fleksibelt, tværfagligt, og afprøvende, når de hjælper børn, forældre og skoler. Til sidst vil der være tid til diskussion og spørgsmål.
