DPU

Aarhus Universitets segl

Unges mediekultur - Pædagogisk problem eller mulighed?

Konference arrangeret af CEFU.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 29. maj 2013, kl. 09:30 - mandag 29. april 2013, kl. 16:00

Sted

Lokale 220, Festsalen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

"Hallo - hører du efter, hvad jeg siger?". Har du ikke sagt denne sætning, har du garanteret tænkt den, hvis du er en af de voksne, der ofte er sammen med unge. De digitale medier er en integreret del af unges hverdagsliv - de fleste unge er online hovedparten af døgnets 24 timer. Og som voksen kan det være lidt af en udfordring konstant at skulle dele opmærksomheden med en mobiltelefon.

Det ses ikke mindst i uddannelsessystemet. Mange undervisere oplever, at de unges optagethed af sociale medier hindrer dem i at koncentrere sig om undervisningen. Samtidig forventes det i stigende grad, at uddannelsessystemet gør målrettet brug af IT og digitale læremidler, der menes at styrke de unges faglighed og læring.

På konferencen sætter vi fokus på de brydninger, som opstår i mødet mellem unges digitale mediekultur og skolekulturen. Vi retter opmærksomheden mod de konflikter, der opstår i dette møde, men undersøger også, hvordan unges digitale mediekultur og skolekulturen kan blive bedre til at berige hinanden.

Konferencen "unges mediekultur- pædagogisk problem eller mulighed?" byder på oplæg fra eksperter i ungdomskultur, medier og læring. Mød Carsten Jessen fra Aarhus Universitet, Michael Paulsen fra Aalborg Universitet og Ola Erstad fra Universitetet i Oslo. Tidligere vært på TV Avisen, Trine Sick, vil lede et ungepanel, der diskuterer problemstillingen fra et ungeperspektiv.

Læs mere om tilmelding og program på CEFUs hjemmeside.