DPU

Aarhus Universitets segl

Tiltrædelsesforelæsning ved Cathrine Hasse: Posthumane læreprocesser

Vores eksisterende teorier om læring kan ikke rumme de stadigt mere komplekse samspil nye teknologier sætter i gang på tværs af sociale og nationale grænser. Posthumane læreprocesser er et bud på en mere tidssvarend teori om læring, der ikke tager udgangspunkt i forestillingen om det liberale subjekt.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 20. februar 2014,  kl. 14:00 - 16:00

Sted

Festsalen, lokale 220, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Posthuman læringsteori gør op med forestillingen om det liberale subjekt og fokuserer i stedet på de komplekse kulturelle infiltreringer af nye teknologier og de forandrede positioner, de medfører. De processer nye teknologier sætter i gang, forandrer hvad vi forstår ved ’elev’ og ’patient’, ’lærer’ og ’sygeplejerske’, de forandrer arbejdet i den offentlige sektor og udfordrer i sidste ende, hvad vi forstår ved ’det menneskelige’. Den nye teori om posthumane læreprocesser, jeg foreslår, tager ikke udgangspunkt i mennesket men i samspillet mellem materialitet, det kollektive og det sociale. Mennesker agerer i de ’space of reasons’, der løbende former sig, når teknologier affekter og effekter reaktioner i fysiske rum. Det posthumane perspektiv åbner for nye forskningstilgang til læring i  virtuelle og dog materielt forankrede miljøer, og eksempelvis læring med robotter, der vil indgå som ’vibrerende materialitet’ i vores fremtidige læringsmiljøer.

Efter forelæsningen afholder instituttet en reception i aulaen.

Tilmeldingsfristen er udvidet til at være senest d. 19. februar. Tilmelding her
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet af hensyn til planlægningen.

Se mere om Cathrine Hasse.

Plakat til udprint.