DPU

Aarhus Universitets segl

SamHver

I forbindelse med, at vi fra januar 2023 for alvor skyder forskningsprojektet SamHver - Samarbejde om børns trivsel i hverdagslivets fællesskaber i gang, inviterer vi til et åbnings- debatarrangement på DPU.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 12. januar 2023,  kl. 14:00 - 17:00

Sted

Lokale D170, DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

I forbindelse med, at vi fra januar 2023 for alvor skyder forskningsprojektet SamHver - Samarbejde om børns trivsel i hverdagslivets fællesskaber i gang, inviterer vi d. 12. januar kl. 14-17 til et åbnings- debatarrangement på DPU, Århus Universitet i Emdrup.

Det faglige program afholdes i tidsrummet 14-17. Derefter byder vi på bobler og lidt snacks. Det endelige program vil blive eftersendt .

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til indkøb.

Ideen med arrangementet er at skabe dialog om, hvordan vi – med afsæt i viden fra hverdagen i dagtilbud og skoler - kan bidrage til praksisudvikling, der kan fremme professionelles handlemuligheder i de almene pædagogiske sammenhænge, hvor børn deler liv, konflikter og sociale muligheder med hinanden.

På dagen vil vi præsentere baggrunden for vores nystartede projekt og sætte fokus på de begreber, ideer og spørgsmål, som sætter rammen for samarbejdet med en række professionelle, børn og forældre i to kommuner. Derudover vil der være en række faglige oplæg som inspiration til den efterfølgende debat.

Oplægsholdere vil være ph.d.-studerende Christoffer Granhøj Borring, som vil give os et indblik i sit igangværende forskningsprojekt ’Tværprofessionelt samarbejde om børn i vanskeligheder i skolen’, og ph.d. og lektor Anja Stanek som vil formidle resultater af det netop afsluttede forskningsprojekt ’Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn´. Endelig vil være et fagligt oplæg, der formidler praksisnære erfaringer med fællesskabende praksisser i børnelivet.

Kom og bidrag med dine erfaringer til en fælles drøftelse af, hvilke forståelser og vidensbidrag, vi har brug for at kvalificere og understøtte samarbejde om børn og unges deltagelse i hverdagslivets fællesskaber.