DPU

Aarhus Universitets segl

Plads til forskellighed

Boglancering af 'Gode intentioner er ikke nok' skrevet af Laila Lagermann og Iram Khawaja.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 13. oktober 2022,  kl. 14:30 - 16:00

Sted

Festsalen - lokale A220, DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Lærere, pædagoger og skoleledere får flere og flere spørgsmål om diversi­tet og racisme i skoler og dagtilbud. Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?

GODE INTENTIONER ER IKKE NOK viser i teori og praksis, hvordan man som professionel i skole og daginstitution kan skabe bedre vilkår for inklusion og diversitet. Det handler om pædagogisk social ansvarlighed, som er omdrej­ningspunktet for den nye tilgang, bogen præsenterer.

Bogen sætter ord på og gør op med fem myter om racisme, diversitet, etnici­tet, kultur og religion, som professionelle kæmper med i pædagogisk praksis:

  • Myte 1: Der findes jo ikke racisme i Danmark
  • Myte 2: Her ser vi ikke (farve)forskelle
  • Myte 3: Det er de minoritetsetniske børn, der er problemet
  • Myte 4: På vores skole er alle lige
  • Myte 5: Hvis bare man har gode intentioner …

Bogen giver en lang række konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man kan håndtere de svære spørgsmål og dilemmaer i hverdagen.

GODE INTENTIONER ER IKKE NOK henvender sig til alle faggrupper på det pædagogiske og sociale område: lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere, PPR-psykologer, familievejledere m.fl.

Mira Skadegård, adjunkt, Aalborg Universitet og Mette Toft Nielsen, konsulent, lærer og cand.mag. vil kommentere bogen og indgå i en dialog med forfatterne.