Pædagogikken som mønsterbryder
Tiltrædelsesforelæsning for professor Charlotte Ringsmose med efterfølgende reception
Forelæsningen handler om læringsmiljøets betydning for at bryde med den sociale arv fra den tidlige barndom gennem skoleforløbet.
Charlotte Ringsmose har forsket i pædagogiske miljøers forebyggende muligheder knyttet til social arv og dagtilbud, samt social arv og skolen. Altså læringsmiljøets betydning for mønsterbrud i et kontinuum mellem dagtilbud og skole, fra den tidlige barndom og op gennem skoleforløbet. Social arv er en "populær" betegnelse. Social arv er hovedsageligt et skandinavisk begreb, mens det i andre lande forskningsmæssigt er beskrevet under begreber som "cultural inheritance", "social reproduction" og "cycles of disadvantage". Børn fra ressourcesvage familiebaggrunde er i højere grad problemdefinerede allerede før skolen. Det fortsætter gennem skoleforløbet og sådan set også videre i uddannelsessystemet. Som udgangspunkt er der ulighed i hele forløbet, og indsatserne i dagtilbud og skole har ikke ændret på mønstrene.
Forskningsprojekter viser, at det er muligt at bryde mønstrene fra en ressourcesvag familiebaggrund gennem indsatser i dagtilbud og skole.
I øjeblikket arbejder Charlotte Ringsmose i to forskningsprojekter om dette: Læring og Udvikling i Daginstitutioner (LUDVI-projektet), hvor en designer omsætter teori til praksis i læringsmiljøet i en daginstitution og "Højt præsterende skoler", der er et opfølgende projekt på projektet "De gode eksempler" fra 2004. Charlotte har yderligere været involveret i et forskningsprojekt om kammeratskabseffekter, der undersøgte betydningen af, hvem man går i klasse med. Og endelig et tilsvarende projekt i den kvalitative opfølgning på PISA København (LEKS-projektet).
Den teoretiske indfaldsvinkel er knyttet til den kognitive udviklingspsykologi og den "socialt sensitive" neuropsykologi (brain-environment-behavior).