Forelæsningen handler om læringsmiljøets betydning for at bryde med den sociale arv fra den tidlige barndom gennem skoleforløbet.

Charlotte Ringsmose har forsket i pædagogiske miljøers forebyggende muligheder knyttet til social arv og dagtilbud, samt social arv og skolen. Altså læringsmiljøets betydning for mønsterbrud i et kontinuum mellem dagtilbud og skole, fra den tidlige barndom og op gennem skoleforløbet. Social arv er en "populær" betegnelse. Social arv er hovedsageligt et skandinavisk begreb, mens det i andre lande forskningsmæssigt er beskrevet under begreber som "cultural inheritance", "social reproduction" og "cycles of disadvantage". Børn fra ressourcesvage familiebaggrunde er i højere grad problemdefinerede allerede før skolen. Det fortsætter gennem skoleforløbet og sådan set også videre i uddannelsessystemet. Som udgangspunkt er der ulighed i hele forløbet, og indsatserne i dagtilbud og skole har ikke ændret på mønstrene.

Forskningsprojekter viser, at det er muligt at bryde mønstrene fra en ressourcesvag familiebaggrund gennem indsatser i dagtilbud og skole.

I øjeblikket arbejder Charlotte Ringsmose i to forskningsprojekter om dette: Læring og Udvikling i Daginstitutioner (LUDVI-projektet), hvor en designer omsætter teori til praksis i læringsmiljøet i en daginstitution og "Højt præsterende skoler", der er et opfølgende projekt på projektet "De gode eksempler" fra 2004. Charlotte har yderligere været involveret i et forskningsprojekt om kammeratskabseffekter, der undersøgte betydningen af, hvem man går i klasse med. Og endelig et tilsvarende projekt i den kvalitative opfølgning på PISA København (LEKS-projektet).

Den teoretiske indfaldsvinkel er knyttet til den kognitive udviklingspsykologi og den "socialt sensitive" neuropsykologi (brain-environment-behavior).