Det filosofisk-pædagogiske  initiativ kaldet GNOSIS blev sat i værk for at undersøge det epistemologiske brud omkring neuroscience, redegøre for konsekvenserne for eksisterende videnskabelige felter samt påpege de forhindringer for et nybrud institutionelle organiseringer og discipliner måtte udgøre.

Undersøgelsen af forskningen viste tydeligt, at en ny deterministisk centrisme ved hjernen og en teknologisk kortlægning af hjernen havde en begrænset effekt for den saglige og faglige praksis i berørte vidensfelter, men at der var tale om store teoretiske forventninger,  som ikke blev indløst. Neuroscience genopfinder i og for sig eksisterende vidensformer inden for sit særegne regime.

Neurocentrismen ekspanderer men imploderer, når det bliver åbenbart, at sind og tænkning er til som kropsliggjorte (embodied) fænomener, og når det endvidere står klart, at de kropslige fænomener forekommer omgivet (embedded), og når hjernen ikke længere kan betragtes alene som natur men også må anskues som en historisk størrelse. Hjernen viser sig at være påvirkelig og mindre solid, og med den plastiske hjerne (the plastic brain) som objekt og subjekt for viden er interessen åbnet for nye felter, organiseringer og discipliner. Social og kulturel neuroscience kan ikke længere anses som anvendt neuroscience drevet på naturlig, biologisk eller teknologisk grund.

Men hermed gentager historien sig; alle de store spørgsmål bliver igen bragt til torvs. GNOSIS – Mind and Thinking giver sit beskedne bidrag til, at tragedien ikke gentages som farce. Forskningscenter GNOSIS afsætter den 22. juni til en Milestone-konference, hvor der redegøres  for udsynet i form af medarbejdernes projekter og inviterer til diskussion af den videre færd.

Læs hele programmet her

Konference er arrangeret af Forskningscenter GNOSIS, Institut for Uddannelse og
Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.