DPU

Aarhus Universitets segl

Kompetencemål i praksis

Fra fagdidaktiker til fagdidaktiker. Konference om KOMPIS-projektets erfaringer/resultater med kompetenceorienteret undervisning.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 29. januar 2013,  kl. 09:00 - 20:00

Sted

University College Sjælland, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Konferencen tager sit udgangspunkt i KOMPIS-projektet, et forsknings- og udviklingsprojekt, som blev gennemført i et samarbejde mellem DPU, UCSJ og Slagelse kommune fra og med skoleåret 2009/10 til og med skoleåret 2011/12.

Slagelse kommune deltog med klasser og lærere fra 4 af kommunens skoler, der skulle deltage i projektet, hvor formålet var at gennemføre undervisningen i dansk, matematik og naturfag ud fra en kompetenceorienteret tilgang.

Gennem de tre år fulgte tre forskere udviklingsprocessen gennem månedlige møder med lærerne i faggrupper, hvor forskere sammen med en faglig repræsentant fra lærerseminarierne udforskede mulighederne og barriererne i udviklingen af kompetenceorienteret undervisning.

Omdrejningspunktet for konferencen er de erfaringer/resultater der blev gjort med kompetenceorienteret undervisning gennem projektets 3 år. Disse resultater præsenteres af forskere, konsulenter og folkeskolelærere fra KOMPIS-projektet.

Program og tilmelding her.