Konference: KIDS - Hvordan kan man måle kvalitet i daginstitutioner?
Konference i København med præsentation af KIDS – et evalueringsredskab til vurdering og udvikling af kvalitet i daginstitutioner.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Festsalen A220, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Når man træder ind i en daginstitution, vil man som oftest umiddelbart mærke,
om man føler sig godt tilpas. Men hvad er det, som man lægger mærke til? Hvad er pædagogisk kvalitet egentlig? Kan man identificere de faktorer, der fører til pædagogisk kvalitet i en daginstitution? Hvordan kan pædagogisk kvalitet måles?
Forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har nu i samarbejde med Slagelse Kommune udviklet et nyt forskningsbaseret evalueringsredskab ”KIDS” til vurdering og udvikling af kvalitet i daginstitutioner.
Konferencen er en præsentation af KIDS redskabet. Den teoretiske og forskningsmæssige baggrund og udvikling samt afprøvning og muligheder for at anvende redskabet til evaluering og dokumentation, udvikling og planlægning af det pædagogiske arbejde.
Konferencen i København henvender sig til pædagoger, pædagogiske konsulenter, beslutningstagere i de kommunale forvaltninger og på det politiske niveau, faglige organisationer og alle andre med interesse for feltet.
Program
12.00-13.00
Registrering
13.00-13.10
Velkomst v/Charlotte Ringsmose,
13.10-13.40
Baggrund /dagtilbudschefen fra det kommunale perspektiv Centerchef Berit Vilsbøll, Center for Dagtilbud, Slagelse kommune.
13.40-14.25
Om den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for KIDS v /Grethe Kragh-Müller
14.25-15.00
Pause med kaffe/te, networking
15.00-15.45
Det metodiske grundlag og KIDS som grundlag for udvikling af pædagogisk kvalitet v/Charlotte Ringsmose
15.45-16.45
Tak for i dag med afslutning i 4 mindre workshops med cases og resultater fra afprøvning af kvaliteten i daginstitutionerne. Workshop vælges på dagen v/ Grethe Kragh Müller, Charlotte Ringsmose, Ditte A. Winther-Lindqvist, Lone Svinth
Pris og tilmelding
Deltagergebyr: 750,- kr.
Nedsat pris for studerende: 125,- kr. (ved oplysning af studienummer)