Kampen om virkeligheden: Den hermeneutiske erfaring (Hans-Georg Gadamer II)
Forelæsning over den filosofiske hermeneutik ved Professor Peter Kemp
8 forelæsninger over den filosofiske hermeneutik ved Professor Peter Kemp, Institut for Pædagogisk Filosofi.
Den filosofiske hermeneutik blev i det 20. århundrede èn af de mest markante filosofiske ideer for forståelsen af samtale, tekster og tid, en humanistisk videnskabsteori par excellence. Hermeneutikken blev derved grundlæggende for tilegnelsen af viden og indsigt på en række videnskabsområder (sprog, litteratur, historie, jura, religion, pædagogik osv.). Dette hænger sikkert sammen med, at virkeligheden for mange ikke længere er noget givet, men indgår i en kamp om det bedste argument for forståelsen af tilværelsen i alle dens dimensioner, lige fra fysik til politik.
I disse forelæsninger gennemgås især de to største skikkelser i 1900-tallets hermeneutik, Hans-Georg Gadamer og Paul Ricæur. Derfra trækkes en linje til "fortolkningens konflikt" i nutidens politisk-filosofiske kamp om, hvad der måtte være den bedst mulige verdensorden i samspillet mellem individ og stat og mellem statslige og ikke-statlige aktører.
I tredje forelæsning er emnet "Den hermeneutiske erfaringer" hos den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer.
Forelæsningsrækken tilrettelægges som 8 forelæsninger à 2 timer efterfulgt af en spørgetime.
Grundbog: Bengt Kristensson Uggla: "Slaget om verkeligheten", Brutus Östlings Bokförlag Symposion, Stockholm/Stehag 2002
forelæsningerne er åbne for alle.