Sporten bliver i løbet af det 20. århundrede den dominerende form for kropskultur, i første omgang i de vestlige industrilande, i anden omgang globalt. Men med udviklingen af postindustrielle samfund trænger nye kropskulturelle aktiviteter frem. Det gælder for eksempel yoga, der i dag dyrkes af millioner af mennesker i hele den vestlige verden, i Danmark gælder det seks procent af befolkningen. Det er især kvinder, der har en videregående uddannelse, og som bor i en storby, der dyrker yoga. En række af de nye kropskulturelle aktiviteter har udkrystalliseret sig i tre tendenser, som også kan kaldes tre bølger: ’Den grønne bølge’, ’den gule bølge’ og ’den sorte bølge’, der er præget af andre ideer end rekordsporten. Hvorvidt de olympiske idealer: citius, altius, fortius, fortsat vil have uhyre dragende magt over sindene, eller om andre idealer på et tidspunkt vil resultere i et kropskulturelt paradigmeskift, således som det er sket gentagne gange gennem historien, må tiden vise.

Forelæsningsrækken er åben for alle studerende.

Kontakt Ove Korsgaard, ove@dpu.dk

Forelæsningsrække v. Ove Korsgaard:
Idræt og kropskultur i pædagogisk og idéhistorisk perspektiv
Forelæsningsrækken bygger på den idé, at idræt og kropskultur indgår i såvel en personlig som samfundsmæssig dannelsesproces. På en og samme tid afspejler og påvirker idrætten og kropskulturen samfundets sociale og kulturelle processer, hvilket bliver særlig tydelig i perioder med store samfundsmæssige forandringer. Det skyldes, at prægningen af kroppen er af afgørende betydning for identitets- og bevidsthedsdannelsen. Den kropslige formning er ikke et perifert område i forhold til bevidsthedsdannelsen. Tværtimod er idrætten og kropskulturen af afgørende betydning, fordi der til kroppen er knyttet oplevelsesformer af stor lyst og intensitet. Og det er som bekendt dem, der driver værket, hvorunder bestemte tænke- og handleformer befordres.

At kroppen har grundlæggende kulturel betydning er de seneste årtier blevet fremhævet af sociologisk orienterede tænkere som Norbert Elias, Michel Foucault og Pierre Bourdieu. Ifølge deres analyser er kulturen så at sige indskrevet i kroppen, samtidig med at kroppen med sine behov stiller krav til organiseringen af samfundets sociale og kulturelle liv. At filosofihistorien er langt mere optaget af bevidstheden end af kroppen, er let at konstatere. Men faktisk interesserer en række filosoffer sig mere for idræt og kropskultur end filosofihistorien lader ane. Det gælder store tænkere som Platon, Augustin, Rousseau, Kant og Nietzsche; den sidste er ligefrem blevet kaldt sportens filosof. Disse og andre tænkere vil blive inddraget i forelæsningsrækken.