DPU

Aarhus Universitets segl

Hvordan motiverer man drenge?

Bogreception for Frans Ørsted Andersens nye bog "Pædagogik på kanten".

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 25. januar 2016,  kl. 14:00 - 16:00

Sted

Lokale D170, DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København


Hvordan motiverede man i 1960’erne en gruppe rockere til at gå i skole i stedet for at begå
kriminalitet? Og hvorfor kunne de såkaldte t-klasser i 1970’erne være et positivt vendepunkt for
de socialt og fagligt svage elever, der gik i dem? Hvad gør vi i dag? Hvad virker?
Frans Ørsted Andersens nye bog Pædagogik på kanten handler om skolens evne til at løfte svage
og marginaliserede elever – især drenge – ind på mere hensigtsmæssige udviklingsstier, end deres
udgangspunkt ellers peger på. Bogen undersøger pædagogiske projekter, der har haft held med at
løse nogle af disse problemer med manglende motivation for skolegang og elever, der allerede i
folkeskolen er stressede af karakterræs og performancekultur.

Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med undervisning, uddannelse og pædagogik.

Program
14.00 Forlaget Mindspace byder velkommen
14.05 Frans Ørsted Andersen introducerer hele bogen og de mange projekter, der ligger bag
14.35 Spørgsmål
14.45 Uddannelseschef Lisbet Nørgaard, LøkkeFonden, præsenterer Drengeakademiet
15.05 Kort pause
15.15 Georg Nissen, Kata Fonden, præsenterer Fremtidens Undervisningsfacilitet og Ny Naturfag
15.35 Spørgsmål – let servering og mingling
16.00 Afslutning

Tilmeld dig gerne på kontakt@forlagetmindspace.dk

Pædagogik på kanten
- især for drenge, men også for piger
Af Frans ørsted Andersen
156 sider – Normalpris: 198 kr.
KØB BOGEN PÅ DAGEN TIL 150 KR.