DPU

Aarhus Universitets segl

Folkeskolens udfordringer – Set fra professor Niels Egelunds stol

Hvad sker der med folkeskolen? Det ene øjeblik bryster vi os af den danske læring, som skaber sociale og selvstændige mennesker, det næste præker politikere eller medier, at det står ren galt til. Hvad er diagnosen på folkeskolens tilstand? Og hvilken medicin skal ordineres?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 30. maj 2012,  kl. 15:00 - 17:00

Sted

Aarhus Universitet, auditorium 1, bygning 1441-012, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Dette gå-hjem-møde stiller skarpt på skolen, hvor Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet åbner døren til et aktuelt indblik i skolen. Han klæder tilhørerne på med forskningsbaseret viden – også med viden af den slags, som det ville være nemmere at lukke øjnene for.

Gå-hjem-mødet bygger på den aktuelle bog 'Folkeskolens udfordringer' fra Aarhus Universitetsforlag. Læs mere om bogen her

Pris 150 kr. inkl. et eksemplar af bogen (værdi 100 kr.) samt kaffe og småkager.