Det naturlige valg? En analyse af unges valg af tekniske og naturvidenskabelige fag og uddannelser
<P>Ph.d.-forsvar af cand.polit. Cathrine Jespersen Jensen</P><!--WYSIWYG-->
Cand.polit. Cathrine Jespersen Jensens ph.d.-afhandling omhandler den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag, som er en problemstilling, der har eksisteret i mere end 40 år. I dansk sammenhæng begyndte der for alvor at komme fokus på problematikken i midten af 1990'erne. Men hvad består krisen egentlig i? Hvorfor er den opstået? Og hvilke løsninger er der på den?
Med udgangspunkt i sociologisk og økonomisk teori undersøges 6.500 unges uddannelsesvalg med henblik på at klarlægge betydningen af faktorer som social baggrund, interesse, socialt miljø, tidligere skoleerfaringer, livsperspektiv mv. for det endelige valg af uddannelse.
<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /><o:p> </o:p>
På baggrund af de gennemførte analyser står én væsentlig pointe klar: Der er ikke tale om enkel problemstilling. Tværtimod har en bred vifte af faktorer afgørende betydning for den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag.
Bedømmelsesudvalg:
- Rektor Peter Norrild, Aalborg Seminarium
- Professor Svein Sjøberg, Oslo Universitet
- Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet (formand)
Vejledere:
- Professor Erik Jørgen Hansen, tidl. Danmarks Pædagogiske Universitet
- Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, tidl. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut