DPU

Aarhus Universitets segl

Dansk som andetsprog – forskning i et komplekst fagfelt

Tiltrædelsesforelæsning ved professor MSO Karen Lund

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 16. marts 2012,  kl. 14:00 - 17:00

Sted

Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Festsalen, Bygning A, lok. A220, Tuborgvej 164, 2400 København NV

I anledning af sin udnævnelse til professor med særlige opgaver forelæser Karen Lund denne eftermiddag om Dansk som andetsprog – forskning i et komplekst fagfelt.

Internationalt har andetsprogsforskningen i sine bestræbelser på at konstituere sig som videnskabeligt fagfelt været meget optaget af at påvise universelle træk i andetsprogsudviklingen. Det har betydet at afdækning af mere komplekse relationer mellem sprog, læring og sociokulturelle kontekster har fået forholdsvis ringe opmærksomhed.

Hvordan har fokus på universalitet manifesteret sig teoretisk og empirisk, og kan andre sprog- og læringssyn bidrage til at afdække hvordan den sproglige og læringsmæssige kompleksitet spiller sammen i sprogbrugernes tilegnelse af dansk som andetsprog?

Forelæsningen finder sted i Festsalen (lokale A220) kl. 14-15, og efterfølgende er der reception i Aulaen i stueetagen i bygning A kl. 15-17.

Alle er velkomne.

Af hensyn til forplejningen ved receptionen bedes man tilmelde sig.