DPU

Aarhus Universitets segl

Bogpræsentation på AU Library Emdrup: Uddannelsespolitik i nationalismens tegn

Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir præsenterer sin nye bog "Uddannelsespolitik i nationalismens tegn" og giver sammen med forskerkolleger vinkler på bogens emne.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 17. august 2018,  kl. 14:00 - 16:00

Sted

AU Library Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Bergthóra Kristjánsdóttir er lektor i dansk som andetsprog og tosprogethed på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

I sin nye bog belyser hun curriculums monokulturelle tendens og mangel på sproglige, kulturelle og sociale rettigheder og muligheder for minoriteter. Samtidig diskuterer hun, hvordan en mere åben holdning til tosprogede børn, unge og voksne positivt kan inspirere til en uddannelsespolitisk vending, der kan rumme sproglig og kulturel mangfoldighed.

Bogen er udkommet på Aarhus Universitetsforlag, og den kan købes i forbindelse med arrangementet.

Biblioteket byder i denne anledning på en lille forfriskning.  

Program

  • Bergthora Kristjánsdóttir, ph.d., lektor, DPU, Aarhus Universitet: Uddannelsespolitik i 40 år – Fra politisk retorik til vilkår for praksis
  • Nadia Mansour, ph.d.-studerende, DPU, Aarhus Universitet: En synlig målgruppe for uddannelsespolitisk indsats
  • Charlotte Bie, cand.mag., lektor, Københavns Professionshøjskole: Statens uddannelsespolitik i en professionaliseringsoptik

Efter præsentationen er der mulighed for spørgsmål og diskussion.

Alle er velkomne.