DPU

Aarhus Universitets segl

Bevægelsesmønstre i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet

Workshop i Aarhus: DPU, Aarhus Universitet inviterer til to workshops i Emdrup og Aarhus om radikalisering og forebyggelse. Her præsenteres resultaterne fra rapporten: ”Bevægelsesmønstre i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet. En kritisk undersøgelse og diskussion af fænomenet Cross-over”. Arrangementerne henvender sig til alle praktikere og forskere med interesse for området.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 9. februar 2017,  kl. 11:30 - 15:00

Sted

Aarhus Universitet, Trøjborg, Niels Juels gade 84, lokale 2110-124, 8200 Aarhus N


”Cross-over” er en kategori, der dækker over bevægelser mellem kriminalitet og bandetilhør til politisk og religiøs ekstremisme. Den er opstået i kølvandet på Omar El-Husseins terrorangreb i København foråret 2015. Kategorien refererer til en bestemt type bevægelse og kan derved medvirke til at skabe blinde pletter, fordi ordet tenderer til at rette vores opmærksomhed på én smal og lineær bevægelse fra kriminalitet og bandetilhør til islamisk ekstremisme.   

Forfatterne bag rapporten, professor Line Lerche Mørck og post. doc Tina Wilchen Christensen, har valgt at ’zoome ud’ og undersøge de komplekse bevægelsesmønstre i og på tværs af kriminelle netværk, bander, rockere og ekstreme grupper. De giver en nuanceret forståelse af processer og perspektiver, der er nødvendige at begribe, når man skal udvikle og arbejde med forebyggelse af radikalisering

Den nuværende brug af ”Cross-over” bygger på en række dominerende antagelser om radikaliseringsprocesser og en bestemt sammenhæng mellem udsagn og handling.  Når ”Cross-over” bygger videre på disse etablerede antagelser risikerer vi, at antagelserne med tiden etableres som forklaringer.  Den etablerede ”Cross-over” kategori kan derved utilsigtet medvirke til, at vi overser de komplekse dynamikker, der er på spil i og på tværs af kriminelle/ekstreme grupper og netværk.

Rapporten er finansieret af Integrationsministeriet og er svar på et udbud på basis af satspuljeaftalen fra 2015. Ministeriets opdrag var at afdække viden om ”Cross-over” med det overordnede formål at styrke det vidensbaserede arbejde indenfor forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Rapporten offentliggøres i forbindelse med workshopsene. De afholdes samtidig med Asterisk Live om Radikalisering, der finder sted i både Aarhus og Emdrup.

Program for workshop

Kl. 11.30-12.10:
Velkomst og præsentation af rapporten v. Tina Wilchen Christensen & Line Lerche Mørck

12.10-12.45:
Panel debat: En former, en praktiker og en forsker – kommenterer udvalgte aspekter fra rapporten, og stiller spørgsmål til forskerne

12.45-13.15:
Diskussion og udpegning af væsentlige temaer og spørgsmål til gruppearbejdet 

Kl. 13.15-14:
Frokost

Kl. 14-14.30:
Gruppearbejde med udgangspunkt i væsentlige temaer og spørgsmål

14.30-15:
Plenum diskussion af udpegede temaer og handlemuligheder i praksis

Pris og tilmelding

Deltagerpris: 250 kr.

 

Tilmelding til workshop i Aarhus