DPU

Aarhus Universitets segl

Asterisk inviterer til debatmøde om generation touch: Skal vi skærme børnene?

iPads, digitalkameraer og ny ’touch’-teknologi rykker ind i skolen, ud i vuggestuens sandkasse og med børnehaven på tur. Er digitale medier nødvendige redskaber i det pædagogiske arbejde, eller er det bare hype? Bliver børn smartere af smart teknologi – eller dummere?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 4. februar 2013,  kl. 16:00 - 17:30

Sted

Aarhus Universitet, Studenternes Hus, bygning 1422, Stakladen, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C


Magasinet Asterisk inviterer til debat om børn, nye medier og digitale investeringer med lektor Jeppe Bundsgaard, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og lektor Klaus Thestrup, VIA University College. Asterisk-redaktør Camilla Mehlsen er ordstyrer.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig her – og tag gerne din iPad med:

Jeppe Bundsgaard, er iPads en revolution?
”iPads er ikke i gang med at revolutionere undervisningen. Vi bruger rigtig mange penge på ny teknologi, som ikke nødvendigvis forandrer undervisningen til det bedre.” - Lektor Jeppe Bundsgaard

Klaus Thestrup, skal vuggestuebørn udvikle digitale kompetencer?
“Dit spørgsmål er forældet. Virkeligheden er et globalt mediesamfund. Hvorfor skal børnene ikke være en del af den virkelighed? Børn er allerede mediebrugere.” – Lektor Klaus Thestrup

Læs mere om generation touch i det seneste nummer af Asterisk.