DPU

Aarhus Universitets segl

Asterisk Live: Får håndværket comeback?

Erhvervsuddannelserne taber prestige, men det vil den kommende reform af erhvervsuddannelserne rette op på. Får håndværket comeback? Hvordan kan det blive mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse? Hør mere til Asterisk Live.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 7. marts 2014,  kl. 14:00 - 15:30

Sted

Festsalen (A220), Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

 
Erhvervsuddannelserne og de praktisk orienterede uddannelser har lidt et voldsomt prestigetab i det kreative vidensamfund, der snarere hylder ånden end hånden.

Hvordan skader vidensamfundsretorikken de praktiske fag og professioner – og hvad kan vi gøre ved det? Kommer der et vendepunkt med den nye reform af erhvervsuddannelser?

Kom til debatmøde om erhvervsuddannelsernes fremtid – med Ida Juul, Arnt Vestergaard Louw og Mattias Tesfaye. Asterisk-redaktør Camilla Mehlsen er ordstyrer.

Læs det seneste nummer af Asterisk, som stiller skarpt på håndværkets comeback.

Om oplægsholderne

Mattias Tesfaye er murersvend, debattør og politiker (S). I det sidste år har han været meget i vælten med sin roste bog ’Kloge hænder’ (Gyldendal 2013):

”Danmark bliver dummere og fattigere uden godt håndværk og en stærk faglighed. Derfor bør samfundet respektere og udvikle den viden, der ligger gemt i de kloge hænders praktiske arbejde.”

Ida Juul er lektor i erhvervspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker i erhvervsuddannelserne aktuelt og historisk.

”Vidensamfundet har haft en diskursiv magt, som har været ekstremt skadelig for erhvervsuddannelserne.”

Arnt Vestergaard Louw er adjunkt ved Center for Ungdomsforskning. Han har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om erhvervsuddannelser set med elevøjne ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

”Jeg har oplevet nogle af de fedeste læringsforløb på erhvervsuddannelsen – det var, så hårene rejste sig. Men undervisningen på erhvervsuddannelserne spænder bredt, så det er vigtigt, vi får hævet bundniveauet.”


Bemærk ny dato: 7. marts 2014 kl. 14.00-15.30