I tre videoer fortæller gymnasieledere om deres erfaringer med indsamling, fastholdelse og fortolkning af kvalitative data fra undervisningen med henblik på at bruge dem som afsæt for pædagogiske udviklingssamtaler med lærere. Bliv inspireret af projektet Faglig Pædagogisk Ledelse til selv at skabe forandring i jeres skolepraksis.
I projektet Faglig Pædagogisk Ledelse (FPL) har 15 gymnasieskoler arbejdet med understøttelse af den pædagogiske ledelse med et nytænkt feedback-koncept for udviklingssamtaler mellem ledere og lærere, baseret på kvalitative data om lærernes undervisningspraksis.
Baggrunden for projektet er et ønske fra Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om, at ledelsen skal tættere på undervisningspraksis, og samtidig at udviklingssamtaler skal tage udgangspunkt i konkrete og valide data om undervisningen. På den måde læner projektet sig op at det populære begreb om datadrevet ledelse – dog med et særligt fokus på kvalitative data.
Konkret har ledere og lærere arbejdet med indsamling, fastholdelse samt aktivering af data gennem et koncept for aktionslæring, hvor ledernes observationer af lærernes aktioner i den praktiske undervisning bliver omdrejningspunktet for en didaktisk udviklingssamtale.
I projektet Faglig Pædagogisk Ledelse (FPL) har 15 gymnasieskoler arbejdet med understøttelse af den pædagogiske ledelse med et nytænkt feedback-koncept for udviklingssamtaler mellem ledere og lærere, baseret på kvalitative data om lærernes undervisningspraksis.
Baggrunden for projektet er et ønske fra Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om, at ledelsen skal tættere på undervisningspraksis, og samtidig at udviklingssamtaler skal tage udgangspunkt i konkrete og valide data om undervisningen. På den måde læner projektet sig op at det populære begreb om datadrevet ledelse – dog med et særligt fokus på kvalitative data.
Konkret har ledere og lærere arbejdet med indsamling, fastholdelse samt aktivering af data gennem et koncept for aktionslæring, hvor ledernes observationer af lærernes aktioner i den praktiske undervisning bliver omdrejningspunktet for en didaktisk udviklingssamtale.
Efter den første indledende måned er især ledere men også lærere på de deltagende skoler i gang med at tænke, organisere og sætte sig ind i FPL-projektets elementer og forløb. Spørgsmål om, hvordan aktion, observation og samtale hænger sammen er efterhånden på plads, og dermed kan de første aktioner igangsættes på skolerne, før efterårsferien går i gang.
En mindre revidering af FPL-projektets tidsplan pegede efter opstartsmødet sidst i august på, at ledere og lærere på de deltagende skoler skulle gives bedre tid til at få aktioner, observationer og didaktiske samtaler implementeret i ro og mag. Derfor blev den oprindeligt første aktionsrunde omlagt til en prøverunde, og samtidig tildeltes mere tid til både første og anden MUS/GRUS-runde.
Arbejdet på skolerne i den indledende måned, samt det indledende webinar og de første skolebesøg, har haft særligt fokus på, hvilke konkrete skridt, der skal tages, før de første aktioner kan igangsættes. Det skal gerne ske på en måde, som giver mening for både ledere og lærere på de enkelte skoler og i overensstemmelse med FPL-projektets hensigt.
Aktioner er første skridt
Ifølge Lea Lund, Ph.D., Adjunkt og faglig projektansvarlig, kan en aktion defineres som “et pædagogisk eksperiment, der iværksættes med henblik på at lære af og raffinere praksis, og som knytter sig til en bestemt problemstilling.” Det er altså vigtigt, at der på de enkelte skoler bliver brugt tid på at diskutere og udvælge passende aktioner, i forhold til den eller de problemstillinger, man vil arbejde med.
Derfor har det første skridt i igangsættelsen af FPL-projektet for deltagerne været at komme nærmere både “hvad”, “hvordan” og “hvorfor” i forhold til de aktioner, som lærerne på skolerne skal gennemføre i parløb med deres leder. Omdrejningspunktet for hver MUS- eller GRUS-runde i FPL-projektet er nemlig den enkelte lærers aktion i klassen. Det er denne aktion, som lederen skal observere, og som leder og lærer(e) bagefter skal samtale om.
På nogle skoler vælger man at arbejde med ledelsesbestemte aktioner, der taler ind i problemstillinger eller emnefelter, som afspejler reformen, og som giver et fælles grundlag for samtale om netop den problemstilling. Andre vælger en anden tilgang, hvor lærerne selv kan udpege en mere specifik problemstilling, de finder relevant og påtrængende i netop deres fag.
Mange fællestræk i ledernes første refleksioner
Allerede nu ses en række fællestræk i refleksionerne og udfordringerne blandt de deltagende skoler, som knytter sig til opstarten af de første MUS- og GRUS-runder. Flere ledere påpeger blandt andet vigtigheden af grundig forberedelse og en forventningsafstemning med lærerne, der skal observeres og indgå i samtale. Her er en gennemgående pointe, at observation skal forstås som en hjælp – og ikke som kontrol eller overvågning.
Herudover er det særligt tydeligt, hvordan begrebet om professionelle læringsfællesskaber er nærværende blandt de deltagende ledere. Mange udtrykker ordret, at de ønsker at styrke det professionelle fællesskab på skolen, og at de som ledere ønsker at blive bedre til at facilitere didaktisk refleksion og samtale.
Frem til efterårsferien bliver de sidste skolebesøg afviklet, således at alle skoler får støtte til at håndtere lokale udfordringer og ikke mindst får konkretiseret de næste skridt, inden de igangsætter den første MUS-/GRUS-runde. Denne første runde varer indtil lederne mødes i Aarhus til midtvejskonferencen den 5. december 2018.
Se mere:
