DPU

Aarhus Universitets segl

Teknologiforståelse, Innovation og Entreprenørskab (TIE)

Valgfaget Teknologiforståelse, Innovation og Entreprenørskab

Kvalifikationsbeskrivelse

Efter gennemførelse af modulet, vil den studerende kunne demonstrere kendskab til grundlæggende teorier om teknologiforståelse, innovation og entreprenørskab.
Hertil vil den studerende opnå en praksisbaseret viden om håndtering af problemstillinger relateret til teknologiske forandringer på social- og velfærdsområderne.
Endelig vil den studerende selv være i stand til at designe innovationsforløb, hvor de vha. deres eksisterende faglige kompetencer vil kunne løse komplekse problemstillinger i organisationer.

Indhold

Faget anvender en tværfaglig tilgang til velfærdsinnovation.
Der vil blive introduceret definitioner og teorier fra områderne teknologiforståelse, innovation og entreprenørskab.
Den studerende vil udvikle en opmærksomhed overfor de udfordringer, velfærdorganisationer står overfor ifm. de konsekvenser, som hurtigt skiftende teknologier har, og de nye krav dette stiller til medarbejdere i velfærdsorganisationer, herunder sygehusvæsnet.

Gennem en hands-on tilgang, vil den studerende lære, hvordan innovations- og entreprenørskabsprocesser kan identificere og adressere problemstillinger via en trin-for-trin-metode.
Metoden inkluderer, hvordan man skaber og udvælger nye koncepter ift. problemløsning, processer med prototypeudvikling samt validering af koncepter og implementering.
Via denne proces vil den studerende opnå en evne til at præsentere et udviklet løsningsforslag mhp. at skabe forandring og værdi.

Faget blev udbudt i 2015 og var tilgængeligt for alle kandidatuddannelser på IUP.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til Jamie Wallace på jw@edu.au.dk.

Læs mere om faget i kursuskataloget her eller i studieordningen for Kandidaten i Uddannelsesvidenskab under 'Specialisering' her