Med rapporten Nye Reformveje 1 udgivet i 2022 af Reformkommissionen, der blev nedsat af Regeringen i oktober 2020, har voksenuddannelse atter fået en central placering inden for det uddannelsespolitiske område. De fremhæver således betydningen af voksenuddannelse både for dem, der i forvejen har fået mest uddannelse og for dem, der har fået mindst. I rapporten argumenteres der således bl.a. for indførelse af gratis undervisning og et øget taxameter på de videregående voksen- og efteruddannelser (akademi-, diplom- og masteruddannelser), ligesom efter- og videreuddannelse for de kortest uddannede har fået sit eget afsnit. Ud over Regeringen, er der også blandt arbejdsmarkedets parter en interesse for voksen- og efteruddannelse. I oktober 2017 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om “styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse”, og der er aktuelt nye trepartsforhandlinger i gang om VEU, hvor FH bl.a. har stillet forslag om ret til rettidigt sporskifte for lønmodtagere, der har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække.

På baggrund af, at voksenuddannelsesområdet således efter nogle år i skyggen atter får politisk opmærksomhed mener vi, at der god grund til også forskningsmæssigt igen at fokusere mere på området, med et særligt fokus på studier af uddannelsespolitikken rettet mod de voksne. Med voksne refererer vi til aldersgrupperne fra de unge voksne, der har forladt det ordinære uddannelsessystem til og med de ældre i den tredje alder, der har forladt arbejdsmarkedet.

Forskningsenhedens fokus

Voksenuddannelse spiller en vigtig samfundsmæssig rolle i forhold til arbejdsmarked, demokrati, livsoplysning og bæredygtig udvikling (inkl. FN’s verdensmål). I de seneste år har voksenuddannelses­politikken primært fokuseret på kompetenceudvikling i forhold til arbejdsmarkedet og er samtidig i stigende grad blevet en del af den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at fastlægge, administrere og også finansiere voksenuddannelse. I enheden vil vi undersøge voksenuddannelse i spændet mellem politik og praksis og mellem forskellige politiske niveauer (internationalt, nationalt og lokalt). Dels vil vi have et blik for, hvilke funktioner/opgaver voksenuddannelse politisk tænkes at skulle ‘løse’, dels et blik for hvordan disse politiske løsninger sætter rammer for praksis, dvs. hvordan politikken oversættes og omsættes af uddannelsesinstitutioner, voksenundervisere og deltagere.

Vi vil i den forbindelse have et særligt fokus på konsekvenserne af voksenuddannelsespolitikken i praksis og relationen mellem politik og praksis, herunder betydningen for voksenunderviserne, deres rolle og de vilkår, som skabes omkring undervisning af voksne som en særlig del af voksenpædagogikken. Der vil ligeledes være et fokus på uligheden i deltagelse i voksenuddannelse, en ulighed som er blevet belyst igennem forskningen gennem mere end 50 år, men som det fortsat er relevant at beskæftige sig med.

Samarbejdspartnere

Enheden er forankret i afdelingen for pædagogisk sociologi, men går med hensyn til medlemmer på tværs af DPU’s afdelinger og omfatter p.t. medarbejdere fra såvel pædagogisk sociologi som uddannelsesvidenskab. Derudover er enheden åben over for samarbejde om konkrete projekter med andre forskere ved DPU og AU med interesse for voksenuddannelsespolitik.

Medlemmerne af enheden har derudover kontakter med andre forskere inden for voksenuddannelses­området såvel nationalt som internationalt. Medlemmer af enheden har bl.a. samarbejde med en lang række forskere inden for voksenuddannelsesområdet. Aktuelle projekter omfatter Handbook in Adult Education (redigeret af Margherita Bussi (Leuven Universitet), Marcella Milana (Verona Universitet) og Palle Rasmussen (AAU)); NOS-HS netværk om governance af voksenvejledning (ledet af Janne Varjo, Helsinki Universitet og med repræsentation derudover fra Derby Universitet, Høgskolen i Innlandet, Umeå Universitet og Turku Universitet)); GloCoPos Scientific Commitee med Marcella Milana (Verona Universitet), Paolo Landri (Italiens nationale forskningsråd) og Palle Rasmussen (AAU); netværk omkring adult literacy i Storbritannien Lyn Tett (Edinburgh Universitet) og Mary Hamilton (Lancaster Universitet). Der udover har vi i en årrække samarbejdet med forskningsmiljøet omkring ‘adult literacy’ i Hamburg ledet af Anke Grosslüschen.

Derudover vil vi afsøge mulighederne for samarbejde med andre aktører fra voksenuddannelsesfeltet til at kvalificere vores forståelse af hvad der sker i feltet, f.eks. NVL, DFS, EPALE og VIFO. I den forbindelse vil vi også undersøge mulighederne for at tiltrække ekstern finansiering af forskningsprojekter. Vi har i den forbindelse allerede samarbejde med medarbejder ved VIFO omkring mulighederne for en erhvervs-ph.d.