I forskningsenheden Mobilitet og Uddannelse undersøges forholdet mellem menneskelig mobilitet, uddannelsespraksisser og -institutioner samt forhåbninger og forestillinger knyttet hertil. Som mennesker bevæger vi os igennem fysisk rum (geografisk mobilitet) såvel som socialt rum (social mobilitet). Vi bevæger os igennem livsforløb (generationel mobilitet) og gennem ellers adskilte sfærer i hverdagslivet (f.eks. hjem, skole, arbejde, fritid, organisationer, hellige steder). Ligeledes bevæger idéer og viden sig både med og uafhængigt af vores fysiske mobilitet.

I enheden anlægger vi et komparativt og interdisciplinært perspektiv på samspillet mellem mobilitet og uddannelse. Et centralt spørgsmål er, hvordan forskellige mobilitets- og uddannelsesopfattelser og -praksisser former menneskers liv, sociale identiteter og positioner i samfundet.  Et andet interesseområde er samspillet mellem menneskers forestillinger om uddannelse, nationale uddannelsessystemer og globale uddannelsesmarkeder, samt de måder hvorpå folk bevæger sig imellem disse.

I forskningsenheden beskæftiger vi os særligt med:

Uddannelsesmigration og mobile liv

Vi undersøger betydningen af institutionaliseret uddannelse – fra grundskole til videregående uddannelse – i mobile liv på tværs af regionale og nationale grænser indenfor rammerne af hegemoniske globale relationer, og hvorledes dette er forbundet med individuelle og kollektive forventninger om geografisk og social mobilitet. Inspireret af det transnationale paradigme er der særligt fokus på betydningen af netværk, forbundethed og idéer om tilknytning i uddannelsesmigrationsprocesser.

Internationalisering, studentermobilitet og mobilitet af viden

Fra et historisk perspektiv undersøger vi Nord-Syd udviklingsprojekter som en type internationalisering, der har betydning for hierarkiseringen af forskellige vidensproducerende steder i verden. Vi bruger blandt andet livshistorieanalyser til at belyser, hvordan internationalisering i form af mobilitet blandt studerende og universitetsansatte knytter ’viden’ og ’sted’ sammen på nye måder. I visse europæiske lande er der som del af politisk definerede internationaliseringsstrategier krav om udenlandsophold for PhD studerende og post doc stipendiater blandt andet med henblik på at skabe en fælles europæisk identitet. Et andet formål med en sådan internationaliseringspolitik er at skabe mobile og fleksible arbejdere i videnssamfundet gennem en øget mobilitet mellem discipliner, sektorer og lande. Vi undersøger, hvordan studerende og forskere erfarer krav om mobilitet, og hvordan påvirker andre aspekter af deres liv og karrierer.

Professionelle livsbaner og arbejdsmigration blandt højtuddannede

Denne del af forskningen beskæftiger sig med krydsfeltet mellem geografisk og social mobilitet igennem studier af overgangen fra uddannelsessystem til arbejdsmarkedet i forhold til professional migration. Det undersøges, hvorledes komplekse, gensidigt forbundne mobilitetsprocesser bidrager til at transformere dominerende migrantkategoriseringer (f.eks. ”højtkvalificeret” vs. ”lavt uddannet”), migranters egne forestillinger om omskoling og opkvalificering samt forestillinger om globale hierarkier såvel politiske, økonomiske som akademiske.

Bevægelse og menneskelig mobilitet i et hverdagsperspektiv

Et centralt element i mobilitet er mikroprocesser i hverdagslivet, og hvordan mennesker ”gør”, erfarer og praktiserer mobilitet. Mobilitet er i høj grad en kropsliggjort og emotionel praksis styret af forskellige menneskelige strategier og handlinger. En mikroorienteret tilgang til mobilitet som praksis har blik for hverdagslige færdigheder, rytmer, rutiner og tilpasningsstrategier og for eksempel kropslige praksisser som blandt andet gang, venten og stilstand.

Generationel mobilitet og uddannelse

Selvom familier sommetider bevæger sig sammen fra et sted til et andet, erfarer familiens individer ofte sådanne bevægelser forskelligt afhængigt af alder og generation og de forventninger, der knytter sig til forskellige generationskategorier som alderdom, voksendom, ungdom og barndom. Vi undersøger, hvilken betydning og indflydelse geografisk mobilitet har på livserfaringer, livsbaner og læreprocesser på tværs af generationer. Komparative studier af for eksempel nomader, flygtninge, arbejds- og uddannelsesmigranter danner grundlag for at belyse de læreprocesser, der på tværs af alder og generation opstår som følge af geografisk mobilitet.